Klik her for at komme tilbage...
Arkæologer omkring Magleby nor
Arkæologer og studerende har i sommeren 2012 arbejdet omkring Magleby nor
ARKÆOLOGER OMKRING MAGLEBY NOR
Arkæologer og studerende fra Syddansk Universitet har i tre sommeruger 2012 arbejdet med undersøgelser omkring Magleby Nor.
Marinearkæologer har fundet et ca. 23 m langt skib, begravet i sand ud for kysten ved Sandhagen, det ene af de to fiskerlejer der i slutningen af 1600-tallet lå på kysten syd for Ågabet. De er i skrivende stund (2. august 2012) i færd med opmålinger.
Skibet er bygget af fyrretræ, hvilket kunne pege på en oprindelse fjernt herfra, altså i Østersøområdet omkring Sverige, Finland osv. Var skibet bygget i området her, ville det have været af egetræ. Skibet ses ombygget flere gange. Men her viser sig noget uventet. Normalt finder man en udvikling i byggemetode fra klinkbygget til kravelbygget skib. Men med dette skib er bevægelsen gået modsat: fra kravelbygget til klinkbygget. Det er fra 1500 eller 1600, det er ikke til at sige nøjagtigt på nuværende tidspunkt. Bebyggelsen Sandhagen dateres til slutningen af 1500-tallet. Dette fiskerleje forsvandt helt omkring 1613, mens Bagenkop overlevede.
Der er planer om at foretage undersøgelser af og ved den lokalitet, der hedder Skibholm. Stedet blev brugt som havn i tiden før end Bagenkop havn blev bygget i 1860.
Området omkring præstegårdshaven er også blevet undersøgt.
Her har man brugt et instrument, der sender strøm gennem jorden og måler strømmodstanden forskellige steder i et afgrænset område.
Når man graver et sted, vil muldjord falde ned i hullet. Og muldjord er fugtigere end anden jord, sten osv. og yder mindre strømmodstand. Denne forskel i strømmodstand kan man så ”oversætte” til et kort, et billede over et bestemt område. De steder, hvor der er gravet, hvor strømmodstanden er mindre, kan man få til at fremtræde som mørke pletter.
Og her viste det sig, at der har ligget en større bebyggelse i præstegårdshaven lige nord for kirkegården. Målingerne viser et bestemt mønster af stolpehuller. Dette mønster kender man fra huse over et langt tidsrum fra bronzealder (1700 -500 f.Kr) til o. 1100, men ikke senere end 1100. Ud fra afstanden mellem stolpehullerne er det muligt at sige, at huset er et stormandshus fra vikingetiden (800-1050 e.Kr). Men endelig vished kunne man naturligvis først få, hvis man begyndte at grave.
Forestillingen er, at der har ligget en stormandsbebyggelse knyttet til kirken, der som stenkirke er fra 1100. Men antagelsen er, at der har ligget en stavkirke før.
Stormandsbebyggelse vidner om sociale skel. Sådanne skel er typisk for den tid, typisk faktisk for landbrugssamfundet fra dets begyndelse o.4000 f.Kr. Her er det stengravene, dysserne, der vidner om dette skel.
Typisk ville udviklingen fra omkring 1100 være en yderligere understregelse af sociale skel. Stormandshuset i præstegårdshaven, omgivet af andre huse i en samlet bebyggelse, ville give plads til et andet mønster - en godsdannelse adskilt fra landsbyen. Det er det mønster, vi kender i dag med Broløkke på afstand af Magleby.
Den rigdom der blev samlet omkring stormandshus og senere gods førte typisk til dannelse af en handelsplads for således at få mulighed for at kunne udveksle og øge rigdom.
Handelspladsen ved Magleby kunne vi knytte til Skibsbroen i Noret. Så vidt jeg har fået fortalt, lå den omtrent det sted, hvor mindestenen for Norets inddæmning er placeret. Denne bro kunne altså være meget gammel, helt fra 1100-tallet. Den har så på et senere tidspunkt, givet navn til bebyggelsen syd for broen, altså” Søndenbro” og ligeledes nord for broen,” Nordenbro”.
I den forbindelse må vi også tænke på betydningen af ordet ”løkke” i ”Broløkke”: ”Løkke” betyder ”indhegnet mark”. ”Løkken” var marken nær gården, den mest velgødede mark, der ikke lå brak i perioder, men blev dyrket år efter år og passet særlig med gødning. Broløkke-navnet antyder et centrum af rigdom: en bro (skibsbroen i Noret) forbundet med en frugtbar, velpasset mark.
Magleby har været et centralt sted i vikingetiden. Selve navnet ”Magleby” betyder ”Stor by”. Den lå, med kirken, i bunden af noret.
Og hvor der samles rigdom kommer der, hos andre, et motiv til overfald, plyndring, drab. Derfor må vi også her omtale Borrebjerg (eller Borgbjerg, der ligger knap 500m SSV for Hvidbjerg og 500m VSV for Magleby kirke), en tilflugtsborg i Noret. Til Borrebjerg kunne man nå at flygte i sikkerhed, hvis angreb kom. Og angreb kom, i vikingetiden, sydfra, fra Venderne på Rügen. Landsbynavnet Vindeby, der betyder ”vendernes by” tyder på, at venderne var tæt på og også bosatte sig på Langeland.
Arkæologerne har vist, at bebyggelsen ved Borrebjerg har to faser. Mellem disse finder man en aflejring med mange dræbte, lokale folk, da der blandt dem er kvinder og børn. Oven på denne skrækkelige aflejring finder man så spor af, at man igen har taget Borrebjerg i besiddelse, bygget op igen (anden fase). At de dræbte har fået lov at ligge på stedet og ikke er blevet ført til begravelse i Magleby tyder på en art katastrofe for befolkningen i Magleby. Venderne har angrebet og sejret.
Vi husker sikkert alle fra vor skoletid fortællingen om Absalons togt mod venderne i slutningen af 1100-tallet. Venderne på Rügen blev undertvunget og deres gudebillede, Svantevit, hugget om og brændt. Ud fra den fortælling, vi kan hente fra udgravningerne ved Borrebjerg, kan vi bedre forstå tankegangen bag dette vendertogt.