Klik her for at komme tilbage...
Ebba Toftdals erindringer.
Ebba Toftdal boede mange år i Magleby
Da Ebba Toftdal boede mange år i Magleby. Senere flyttede hun sammen med sin mand til Bagenkop, hvor hendes mand døde. Før hun kom på plejehjem i Lindelse, fortalte hun mig om sin familie og sit liv. Her bringes det første af to afsnit. Det fortæller om Ebbas slægt. Jeg siger mange tak for de samtaler, der blev til denne fortælling.
Min farfar og hans børn
Min farfar hed Martin Petersen. Han var gift med Grete, og de havde et husmandssted på Vesteregn (nu Vesteregnsvej 4).
Farbroder Alfred
Min ældste farbroder hed Alfred. Han udvandrede til Amerika, kom til Portland i Oregon som murer. Vi havde engang en bog med billeder af bygninger, han havde været med til at opføre, bl.a. en kirke. Hans datter hed Margrethe. Hun var skønhedsdronning. Jeg fik meget fint tøj derfra. Før min konfirmation, i 1936, tog Lucy Løvgren mål af mig, hvorfor, vidste jeg ikke. Men så kom konfirmationstøjet fra Oregon. Det var nu ikke altid lige spændende, for tøjet var anderledes end det danske.
Farbroder Thorvald
En anden farbroder var Thorvald. Han blev gift med Jenny, der, sammen med sin søster, Paula, var kommet fra Hedehusene ved København til Vesteregn for at tjene. Paula blev også gift her, med Harald Thygesen. De fik et statshusmandsbrug på Heden.
Thorvald og Jenny boede i det yderste hus på Bøsseløkke. Thorvald arbejdede på Nordenbrogård og havde tre tønder land jord hjemme, to køer og nogle grise. Thorvald og Jenny fik ingen børn. Men de tog mig som plejedatter, da min mor kom på Middelfart sygehus. Min fra døde, da jeg var fem år.
Thorvald og Jenny tog også plejebørn fra København om sommeren. Den første var Egon Løvgren. Han blev uddannet som typograf i København, men blev senere gift med Lucy Askebjerg. Senere kom hans brødre, John og Aksel, hertil som plejebørn. John blev politimand, blev indkaldt og såret den 9. april 1940 ved Dybbøl og døde nogle år senere af eftervirkningerne. Aksel blev bogbinder i København. Deres fætter og kusine, Hedvig og Yngve, kom senere som plejebørn hertil, henholdsvis hos Torvald og Jenny og hos Askebjergs. Farbror Thorvald døde af galopperende tuberkulose. Så måtte Jenny arbejde som husbestyrerinde, sidst hos Aksel ”Lies” Jakobsen på Heden.
Faster Cecilie
Min faster, Cecilie, blev gift med Peter Askebjerg på Vesteregn. Deres barn var Lucy, senere gift med Egon Løvgren. Peter var skomager, dernæst post. Da han døde, gik Lucy postruten, indtil min mand, Thorvald Toftdal, overtog den (Vesteregnsruten). Cecilie passede køerne. Hun gik altid hjemme, altid i sort tøj. Lucy var også altid hjemme. Da hun blev gift med Egon Løvgren, boede de ovenpå på loftet. De kom derop ad en stige. Og de måtte vente på, at stigen blev sat til af Cecilie, før de kunne komme ned om morgenen. Hun skulle først være færdig med køerne.
Faster Mary
Min faster Mary blev gift med Karl Christiansen. De boede i det midterste af de tre Stathat-huse. De havde to døtre, Erna og Margrethe. Margrethe var som ung glad for John Løvgren, men det gik forbi. Derefter lukkede Margrethe sig helt inde i sig selv. Vi måtte helst ikke se hende. Hun sad i en lille stue, alene. Senere kom hun over til sin søster, Erna, der var husbestyrerinde på Kornbjerggård hos Gunner Degns to morbrødre. Hun flyttede også senere med dem og Erna til Humble.
Faster Anna
Min faster Anna blev gift med Alfred Jørgensen, der var træskomager på Vesteregn (nu Vestervej 39). Blandt deres børn var Henning, gift med Ida ”Nep” Jørgensen, og Minna, gift med Rasmi på et husmandsbrug, udstykket fra Søgård på Søgårdsvej.
Min far, Erik
Min far hed Erik Hjalmar Petersen. Han havde fået tuberkulose, da han var inde som soldat. Han blev gift med Magda Victoria Andersen. De havde et lille landbrug i Bøsseløkke. Huset er nu revet ned. Jeg er deres ældste barn, født i 1922. De fik et barn mere, en dreng. Det allerførste, jeg husker, er, at min mor skifter min lillebror ved komfuret: Hun holdt hans fødder hen mod varmen fra komfuret. Min lillebror døde, da han var et halvt år gammel. Min far døde af tuberkulose, da jeg var fem år gammel.
Min mors forældre
Min mormor og morfar boede på Humble fattiggård. Alle deres fire døtre blev anbragt i pleje rundt omkring. De to af dem kom til København; dem har jeg kun set én gang. En tredje bor i Odense og er 104 år gammel. Min mormor har jeg aldrig set. Min mor kaldte hende ”spanioleren” eller ”skidte-Anne”. Min morfar var Jens Andersen (Jens ”Horn”). Han vandrede rundt og solgte måtter.
Af og til kom han ud til mor i Bøsseløkke. Han blev et par dage; hjalp hende med at hugge brænde, f.eks.
Efter fars død
Men efter min fars død, var det ellers Harald Thygesen, der hjalp mor med markarbejdet. Min mor og jeg boede alene sammen. Så fik min mor husbestyrerindeplads i Lohals, og jeg kom til farbror Thorvald og Jenny. Da var jeg ni år gammel. Mor blev ikke længe i Lohals, men fik plads som malkepige på Hollufgård ved Odense. Jeg flyttede med hende dertil. Vi boede i en stue og et køkken; jeg husker rotterne, der løb om ved huset. Mor malkede atten køer, morgen og aften. Hun havde astma. Ofte måtte hun indånde et pulver, der blev sat ild til. Her lærte jeg hønsepigen at kende. Hendes arbejde var at passe høns og fasaner i skoven. Jeg færdedes sammen med hende i min fritid.
Jeg kom som 12-årig på sommerferie hos farbror Thorvald og Jenny og bad om at måtte blive der. Det fik jeg lov til. Senere fik jeg fortalt, at mor var blevet fundet på en bænk i Fruens Bøge og bragt til Middelfart sygehus. Der tilbragte hun resten af sit liv, indtil hun døde, 68 år gammel. Hun måtte gerne, senere i opholdet, komme ud, men hun turde ikke. Jeg besøgte hende et par gange, og hun har også besøgt mig.
I dette første afsnit fortalte Ebba Toftdal om sin
familie. I dette sidste afsnit fortæller hun om
sit eget liv. Som 12-årig kom hun på ferie hos
sin farbror, Thorvald, og hans kone, Jenny,
i Bøsseløkke. Og der forblev hun, da hendes
mor var syg.
Skoletid
Jeg kom i pogeskole i Magleby, seks år gammel. Det var hos fru Jensen, og det var en god tid. Hun var meget dygtig til at sy. Jeg husker, hun syede blomster i forskellige farver på sort stof. Det var smukt. Jeg husker andre piger fra pogeskolen: Gerda ”forkert” fra Heden; Gudrun Lange (forældrene solgte planter); Rosa Rosenlund; Inger Johansen fra Søndenbro (hendes far var snedker); Rose Ross; Edith Frandsen; Paula Thygesens datter, Lydia.
I 1.klasse gik vi fra 8 til 15 hver anden dag. Nogle dage havde vi syskole bagefter med fru Jensen. Jeg havde lærer Jensen og Alfred Nielsen. Der var system i tingene; vi havde respekt for lærerne og kunne lide dem. Jeg kunne lide alle fag undtagen danmarkshistorie.
Der var forskel på rig og fattig; nogle fik nyt tøj, andre gik i brugt tøj. Men det udjævnede sig for mig: jeg havde fin mad med, gårdpigerne ville gerne bytte med mad fra min madpakke; jeg fik cykel, da jeg begyndte i skole; jeg fik også gummistøvler, hvor andre havde træsko; og jeg havde fint legetøj, f.eks. en celluloiddukke. Det havde ingen andre. Jeg havde fået den af min moster i Odense; hendes mand var murer. Men jeg husker fattigdom. På et nabosted var der seks drenge. De deltes om et eneste par træsko, når de skulle til eksamen. De skiftede i skoven; ellers løb de barbenede om.
Da jeg boede med min mor på Hollufgård, gik jeg i Højby Friskole. Det var helt anderledes: vi gik lange botanik-ture og havde frihåndstegning. Det var mere frit, men jeg havde lært nok til at følge med, da jeg kom tilbage til Magleby.
Ud at tjene
Efter konfirmationen, til majdag, fik jeg plads på Nordenbrogård som barnepige for inspektørens datter, Bente. Jeg tjente 25 kr. om måneden og boede hjemme. Så kom jeg som tjenestepige til Herluf og Katrine Rasmussen i Fredmose. Når de havde gæster, blev der altid afsluttet med, at man sang ”I skovens dybe stille ro” med Katrine ved klaveret. Min næste plads var hos møller Elnegaard i Nordenbro. De havde også bageri, bagte rugbrød; og familie til dem havde bageriet i Bagenkop. Hver dag, når jeg skulle hjem, fik jeg et stykke spegepølse med æblegrød. Jeg blev sat til at bløde gammelt brød og wienerbrød op i vand og sætte i ovnen. Det var til hønsene.
Jeg kom tilbage til Nordenbrogård og Broløkke, hos inspektøren som tjenestepige. Vi var tre piger. Fruen var meget nøjeregnende. Engang lyttede fruen til vor snak om hende. Jeg måtte op til inspektøren. Til sidst gik jeg derfra. Jeg tog ud til fætter Henning, gift med Ida på Vesteregn – jeg turde ikke gå hjem: man kunne ikke sådan løbe fra plads. Min farbror Thorvald hentede mig, og jeg kom tilbage til Broløkke. Så kom jeg til Viggo og Oda Elnegaard på Pilegård i Nordenbro og til sidst til Stat-ene, hvor jeg fik fem kroner mere om måneden og ingen børn at passe.
Solveig
Der blev jeg gravid med Solveig. Jeg skrev hjem og spurgte, om jeg måtte komme hjem, eller om jeg skulle tage et andet sted hen. Jeg måtte gerne komme hjem; og farbror Thorvald og Jenny, der ikke selv havde børn, var så glade for, at jeg skulle have Solveig. Da Solveig var født, var farbror Thorvald så stolt af hende; desværre døde han tre år efter. Min kommende mand, Thorvald, var den første, der holdt hende i sine arme. Han kom, dagen efter fødslen, med fisk til os og ville se, hvad det var for en lille en, der var kommen til verden. Han boede hos sine forældre i Lunden dengang.
Senere mistede vi vor første datter, seks måneder gammel. Thorvald havde hentet medicin til hende, hun var faldet i søvn, og vi sad i køkkenet med døren åben ind til, hvor hun sov. Pludselig mærkede vi, at der blev stille. Jeg sagde til Thorvald, at jeg var så ked af, at vi skulle miste hans første barn, men han sagde: ”Vi har jo Solvej”. Han var fra begyndelsen meget glad for Solveig.
Ægteskab
Solveig blev født i marts 1944. Jeg blev gift med Thorvald den 2.december 1944. Jeg havde kendt ham i mange år, lige fra jeg var 16. Tidligere havde vi fulgtes ad hjem fra en fest. Men det blev ikke til noget dengang. Familien syntes, han var for gammel til mig.
Men nu blev vi gift. Når jeg nu ser tilbage, tænker jeg, at jeg har savnet en far. Jeg har jo næsten ingen erindring om min far.
Vi fik først en lejlighed på Heden hos Christian Skomager. Der boede vi et årstid. Thorvald var arbejdsmand, arbejdede hos forskellige. Det værste var, når han skulle slå sten til vejen. Nogle havde tag på at slå stenene rigtigt. Thorvald havde svært ved det. Så kom vi til malermester Klemmesens gamle hus i Søndergade. Der boede Lydia og Valdemar i den ene ende. Lydia var datter af skovløberen i Bøsseløkke. Hun arbejdede på plejehjem. Hun blev senere syg og døde. Og Valdemar tog derefter livet af sig. Vi boede i syv år hos Lydia og Valdemar. Her blev to af vore børn født, Ulla og Sonny.
Til Magleby
I 1952 købte vi huset i Magleby for kr. 8000. Da var Thorvald blevet post på Vesteregnsruten. Min onkel, Askebjerg, havde haft den før. Da han døde, overtog hans datter. Lucy, den for en tid. Men nu fik Thorvald den. Og vi regnede og regnede og mente nok, vi nu havde råd til at købe eget hus.
I huset havde tidligere boet en skræddersvend, der arbejdede for skrædder Mathissen i Magleby. Senere boede Kaj Adam der med sin mor, efter at moderen var blevet enke. Kajs far blev dræbt ved en arbejdsulykke, da de boede i Fakkemosen, på hjørnet ned til Lunden. I Magleby blev Beth og Knud født og senere Bodil. Jeg passede mine børn og mine svigerforældre. På et og samme år fødte jeg to børn og fik mine gamle svigerforældre i huset. De kom til at bo hos os i tyve år.
Svigerforældre
Min svigerfar, Laust, var fra Ydby på Thy. Hans mor døde tidligt og Laust kom ud som fårehyrde. Han kom vist aldrig i skole. Jeg tro ikke, han nogensinde fik lært at læse eller skrive. Han kom senere til Tryggelev mølle. Og her på Langeland traf han min svigermor, Anna. Hun var barn fra huset på Røjle banke, hvor sidst Erna Sørensen boede, og hvor tidligere Agnes fra Magleby var vokset op. Anna var søster eller halvsøster til Agnes. Mine svigerforældre boede først i Fodslette, hvor Thorvald blev født. Senere kom de til Lunden, hvor Ellen blev født. I lunden arbejdede Laust som skovarbejder. Thorvald var den del hjemme for at hjælpe ham.
Laust og Anna kom til os i 1954. Vi byggede to stuer til huset op mod landevejen. Senere rev Thorvald og Laust huset på hjørnet ned (det skulle nedrives for at skaffe udsyn, når man kørte ud på Landevejen – det var før Amtsvejens tid). For at gøre dette arbejde for kommunen fik vi jordstykket, hvor huset lå. Det var dejlig havejord. Af svigermor lærte jeg at lave mad. Det havde jeg ikke gået så højt op i før.