Klik her for at komme tilbage...
En Udvandrers Breve Hjem til Vognsbjerg. Tredje Del.
Breve fra 1931 og fremefter
1931-1934
Han finder intet arbejde i Vancouver.
28. maj 1931:
”Jeg har ikke fået noget arbejde endnu, så tiden begynder at blive noget lang, når vi sådan går og driver hver dag; jeg tænker, at jeg tager ud på landet en af dagene, jeg tror, at det er lettere at få noget arbejde der…nu er det jo fem måneder siden, jeg holdt op med at arbejde, så jeg kan jo nok trænge til at bestille lidt igen…Jeg tror, at her er omtrent 4000 danske i byen. Det har vist aldrig været så hårdt at få arbejde her i Canada før. Her går så mange arbejdsløse og har ingen penge, der går aldrig en dag uden at der er nogle stykker og spørger, om jeg vil give dem 10 cent til en kop kaffe…”
I Juni måned 1931 skriver han fra Monte Creek. Han er taget ud på en gård for at arbejde. Det var jo ikke, hvad han havde drømt om. Men han er heldig overhovedet at finde arbejde: I tusindvis har intet.
Men han har mødt stor solidaritet: er blevet tilbudt penge fra forskellig side.
14. juni 1931:
”…det er mærkeligt, alle steder, hvor jeg kom og spurgte efter arbejde, spurgte de mig om jeg havde nogle penge, ellers ville de gerne hjælpe mig; det tror jeg ikke, at de siger til ret mange, men det ser ud som alle folk kan godt lide mig.”
Brevene hjemmefra fortæller om dårlige tider i Danmark, og han kan fortælle noget lignende om Canada:
16. august 1931:
”Der er i alle byerne i Canada et sted, hvor unge mennesker, der ikke har nogle penge, kan gå og spise, og et andet sted, hvor de kan sove. Byen her er ikke ret meget større end Rudkøbing, og de føder omkring 150 unge mænd hver dag, og der er vist lige så mange gifte, at der får understøttelse.
Han føler sig heldig at have arbejde. Lønnen er ikke så stor, men dog betydeligt større end i Danmark – og han bruger ikke mange penge.
Men han ser nu lidt tilbage på sine første år i Canada:
5. juli 1931:
”Jeg har jo været uheldig med mine penge siden jeg kom her over. Hvis jeg havde fået alle de penge, at folk skylder mig, så ville jeg have haft omkring 1000 dollar nu. Jeg har lånt nogle ud og der var en bank, der gik fallit, hvor jeg havde en lille smule; og så er der dem, jeg har arbejdet for, der har snydt mig for over 600 dollar”.
Men han beklager ikke at være rejst ud.
Gården, han er kommet til, har kun 7-8 malkekøer, 150 grise, og 400 vilde køer, der f.eks. skal brændemærkes.
Der er 16 heste, og hovedsagelig avles hø.
Han har god gavn af smedehåndværket: han kan arbejde med noget også regnvejrsdage, tjene lidt derved, eller bare ”holde sig i gang”. Og man mærker i brevene, at han er afholdt på stedet; han kan mange ting, der er brug for: passe tærskeværk, reparere traktor, svejse hjulringe.
Søndagene går med at vaske tøj, stoppe strømper, gøre rent, og skrive brev: det sidste er han længe om (”…det tager mig omtrent to timer for at skrive et brev..”); han synes ikke, der er så meget at fortælle.
Vinteren 1931/32 er han arbejdsløs, dvs. han får ingen løn, men får kosten og et bosted på gården. Og så laver han noget i smedeværkstedet, dels som han selv finder på, dels, hvad gårdmanden gerne vil have lavet.
Så han bliver på landet, og om sommeren er der travlhed. Men han tjener nu kun 1/3 af, hvad han tjente, da han i sin tid kom til Canada.
Men han planlægger at blive på gården et år mere.
Han er nu så længe på ét sted, at han begynder at tage del i lokale aktiviteter: han er til sit først bryllup, spiller baseball og svømmer i floden med de andre unge.
Han hjælper også med at bygge en dansesalon nede i byen (…det er mere interessant end markarbejdet; i morgen skal jeg bygge skorstenen; de tror, at jeg er den eneste, der kan gøre det, her er ikke nogen murer…jeg har også lagt gulvet, så jeg tror snart, jeg kan tage arbejde som tømrer.”)
Forår og sommer er der travlhed.
29. maj 1932:
”…jeg havde ikke engang tid til at vaske mit tøj, så manden her gav mig en ny skjorte og et par strømper…”
Han skriver hjem om arbejdet med høet.
Der er tale om store jordstykker; ofte arbejder de langt fra gården, bor ude ved hømarkerne.
Særligt nævner han kunstvandingen: fra en bæk, der får sit vand fra bjergene, ledes vandet gennem render ud over markerne. Der kommer 3 kubikfod vand pr. sekund.
Men han tjener nu det mindste, han har tjent i Canada: $40 pr. måned.
Men han er tilfreds med overhovedet at have arbejde.
I nytårsbrevet 1932 takker han for julepakken hjemmefra med chokolade og cigarer. Af bestyreren på gården har han fået cigaretter og af hans kone et par strømper og et lommetørklæde.
Det var årets julegaver.
Han har fået vinterarbejde med at save brænde med skovsav og tjener $30 pr. måned plus kosten.
Nu går han også i gang med at lede gymnastik for drengene i byen; det bliver omtalt i den lokale avis, men han glemmer at sende avisen hjem.
I marts er han færdig med at save brænde og planlægger at blive på gården: der er intet andet arbejde at få.
Forårsarbejdet går i gang, og han holder gymnastikopvisning med drengene.
”Lørdag aften var sidste gang for i vinter, og alle havde lov til at komme og se på, og jeg tror nok, at de kunne lide det; der er mange af de folk her omkring, at der aldrig har set det før, så det var vist meget interessant for dem”
Sommerbrevene fortæller om arbejdet på gården. Han mener, der er ca. 500 tønder land med græs, fire slåmaskiner er i arbejde hele tiden, og der høstes tre gange. 100 tons hø blev solgt sidste år og 800 tons spiste kreaturerne. Arbejdstiden er lang, fra seks morgen til ni-ti aften.
Omkring 1. oktober er høhøsten færdig og de har 52 stakke, hvor hver stak rummer ca. 75 læs.
Som sidste efterår melder sig nu igen spørgsmålet om, hvad han skal arbejde med i vinter.
Det ser ud, som om der er arbejde med at male og reparere gårdbygningerne. Og så er der arbejde med at save brænde.
Den 29. oktober skriver han, at han er gået i gang med at lave en motorsav. Han bruger en gammel Ford-motor, og laver en slæde til at sætte motoren på:
”Jeg tænker, vi skal begynde at save brænde igen; men i år bliver det ikke så hårdt arbejde, jeg er jo ved at lave en sav, som der skal trækkes med en motor; men det er ikke færdig endnu, så jeg ved ikke om det bliver godt eller ikke”.
I samme brev skriver han om, hvorfor andre ikke klarer sig så vel: ”det er ikke let at få arbejde her, hvis man kun kan bondearbejde”. Det er smedehåndværket, der hjælper ham igennem.
I november 1933 skriver han, at de nu har fået radio.
Han tjener ikke stor mere nu, end han bruger, men har dog ikke lyst at komme hjem.
På årets sidste dag takker han for julepakken hjemmefra, Agnes har sendt chokolade. Desuden har han fået gaver af bestyreren på gården, $5, og af hans kone, en sweater og cigaretter.
Han har også være til børnenes juletræsfest i skolen og fået en julegave af drengene, han har ledet gymnastik for.
Canada er ramt af 30’ernes krise. Christian har intet arbejde fundet i storbyen og tager tilbage til arbejdet på landet.
1934-35
Brevene fra disse år er alle fra Monte Creek.
Han er på en måde bundet nu til samme sted, for det er ikke let at finde andet arbejde i krisetiden.
Han har svært ved at finde noget at skrive om. Hver søndag sætter han sig for at skrive. Men der er andet at gøre også: tøj skal vaskes, der skal gøres lidt rent. Men først og fremmest samles de unge om søndagen, slapper af, snakker, morer sig. Så han bliver hele tiden afbrudt i skriverierne.
Han tænker selvfølgelig på at finde andet arbejde. Det er dog svært.
Men på en måde er han godt tilfreds, hvor han er: der er brug for ham, ikke kun i landbruget.
Hans kundskaber som smed kommer ham til gode: han laver en motorsav. Ingen tror, det kan lade sig gøre. Men det virker. Alle kommer for at se på. Det tager 25-30 minutter for ham at save et træ op, der er 60-70 fod langt og tre fod i diameter ved roden.
Også en anden maskine laver han: til at køre hø med:
”de kommer lige bag efter hesteriven med dem, og samler høet op og kører det ind til stakken, det tager mellem to og tre minutter for et læs”,
4. februar 1934
Undertiden er hans tekniske snilde dog lidt til besvær: mange spørger om en hjælpende hånd, men betaling for arbejdet giver ingen:
” I dag har jeg lavet købmandens komfur i stand, og for to uger siden lavede jeg en bil i stand for en anden mand, og det er meget sjældent, at jeg får noget for det”, 25. marts 1934.