Klik her for at komme tilbage...
Arne (murer) Jacobsen, Nordenbro, fortæller
Før sin død fortalte Arne Lies (murer) Jacobsen mig erindringer fra det gamle Nordenbro
Før sin død fortalte Arne ”murer” mig lidt om det gamle Nordenbro, som han huskede det.
Første afsnit nåede jeg at læse for ham, så han kunne rette fejl. Anden del nåede han ikke at se igennem. Og da hans kone, Edith, døde ikke mange måneder efter ham, fik jeg heller ikke spurgt hende om dette afsnit.
Med hans lille fortælling bringes her, og jeg mindes med taknemmelighed mange hyggelige timer ved køkkenbordet i Søndergade.
På nogle punkter, hvor jeg gerne ville have spurgt Arne om flere oplysninger, men ikke nåede det, har andre hjulpet med deres viden. Også dette takker jeg meget for.
Fra min barndom i Nordenbro husker jeg de gamle damer.
De gik klædt i sorte kjoler ned til de blankpudsede træsko; og de bar sorte tørklæder.
En af dem boede i ”apoteket” (huset på modsatte side af Tom Larsen). Hun kendte til at lave medicin af urter. Folk købte urtemedicin der; derfor navnet ”apoteket”. Man havde megen respekt for hende; man mente også, hun kunne se ind i fremtiden.Der var nok en del overtro dengang.
I Bagenkop var der også respekt om de gamle koner:
Var en fisker på vej til havnen med garn og mødte en gammel kone, vendte han om igen.
For dette møde kaldte uheld frem.
Den gamle kone i apoteket boede der med sin søn, Jørgen.
Han gravede tørv under krigen: han stagede ud i Fredmosen og skovlede dynd op i en kasse.
Dyndet blev så soltørret og solgt som tørv.
Jeg husker også ”Signe Jahn”. ”Signe Jahn” havde en købmandsbutik, lige over for Dempo-værkstedet. Hun boede der sammen med sin datter, Christiane og hendes mand, Karl Hansen, kaldt Karl ”Vipperman”.
Han var egentlig uddannet bager fra Helletofte, nord for Tranekær. Men han var selvlært smed og på sin vis et geni. Alfred Hansen, der kom til Nordenbro 1927 og købte jord af Karl Hansen og senere lavede ”Nordenbromotoren” på Dempo-værkstedet, beundrede Karl Hansens store evner og havde mange samtaler med ham.
Ikke alene var han selvlært smed, han kunne også engelsk og tysk til fuldstændighed. Også det var selvlært.
Han hjalp således en af skoledrengene i Nordenbro med at oversætte og skrive breve til en engelsk penneven.
Mest kendt blev Karl Hansen nok for opfindelsen af en smedehammer. Hammerhovedet blev hævet ved rem drevet af motor og faldt så ned over ambolten med meget stor kraft.
Både smed Kaa og smed Fakkemohs havde en sådan smedehammer.
Karl Hansen lavede også, engang i 20’erne, en bil: en trehjulet bil, med to hjul foran og et hjul bagved. Den havde motorcykelmotor, ca.. 5hk, bagved, og motorcykelhjul.
Den var lavet af aluminiumplader, nittet sammen, og havde læderbetrukne sæder.
Denne bil blev aldrig indregistreret, så den kørte kun på de små veje ude ved stranden.
Karl Hansen lånte den engang ud til et par unge mennesker, der kørte motoren i stykker. Og derefter kom den aldrig til at køre mere.
Karl Hansen opfandt også en benzinbesparer til biler. Han konstruerede en spareventil, der tillod lidt luft at slippe ind i benzinen, uden at motoren derved gik i stå. Han fik solgt mange af dem.
Karl Hansen interesserede sig også meget for cykler. Og han tog med færge til Kiel og købte reservedele. Dét tyske firma, han her handlede med, og hvis reservedele han anbefalede til alle, hed ”Vippermann”. Derfor blev Karl Hansen aldrig kaldt andet end Karl Vipperman.
I Tyskland købte han også maskiner til fremstilling af smedehammeren osv.
Han var en tusindkunstner, der gerne løste de tekniske problemer, folk kom til ham med.
Han var et meget flittigt menneske. Manglede der noget i købmandsbutikken, cyklede han til Rudkøbibg for at hente det.
Men han led af iskias, så senere i livet kunne han ikke så meget.
Om vinteren færdedes han med et stort uldent tæppe om sig, spændt sammen med bælte eller reb.
Over for mine forældre boede ”Gyldenspjæt og Rasmine” (der, hvor der nu er frisørforretning). Han var pensioneret lærer fra Nordenbro skole (lærer Ruthners forgænger). Hans kone var en meget streng dame, deraf navnene. Manden færdedes altid i sort jakkesæt med butterfly. Hver dag cyklede han en tur, med bowlerhatten på; og han hilste på alle med et ”Da! Da!” Konen var noget svagelig. Jeg hentede tit medicin til hende på Humble apotek. Jeg havde ingen cykel dengang, men lånte min mors. Var det først på måneden fik jeg to øre for det, og jeg kunne købe et stor kræmmerhus bolcher for dem. Var det sidst på måneden og pensionspengene ved at slippe op, fik jeg én øre.
Midt i Nordenbro lå Størs dam med forbindelse fra Lundsgårds mose i vest til Heden i øst. Her kunne vi drenge være heldige at fange en gedde.
Ved den ene side af dammen lå købmandsbutikken ejet af Frederik ”kontant” Bødker og Emilie.
Ved den anden side ud mod Fredmosen kom der et hjemmebageri, hvor Emilie bagte; hun var gift med Svend ”kontant”, også kaldt Svend ”Bolle”, murer i Rudkøbing.
I det første hus på venstre side ud ad Sædballevej boede ”Nelleposten”.
I det næste boede Alfred ”Sten”. Han var murer og arbejdede en tid for min far.
Der var en periode i 30’erne, hvor min far havde meget arbejde. Mejerierne i Nordenbro, Longelse, Tryggelev osv. skulle bygges om. De var jo oprindelig opført tilbage i 1880’erne. Det var strengt arbejde. Jeg husker, jeg engang bragte madpakke til min far og så, hvordan de byggede på mejeriskorstenen i Nordenbro: Stilladset byggede de selv; og de slæbte selv sten og mørtel hele vejen op: mørtel i en metalkasse, sten på et bræt med et håndtag at holde i. Der kunne ligge ca.15 sten på brættet.
Overfor på højre side boede Kristian ”Vent”, der var røgter på Broløkke. Hans kone, Signe ”Vent”, gik hver morgen og aften af sted for at malke på en af gårdene.
Efter Alfred ”Sten” boede tømrermester Jens Madsen Plov. Han havde stor forretning før 1.Verdenskrig, byggede mange huse i Bagenkop. Hans kone var fra Kornbjerggård og de havde en evnesvag datter, Riborg.
I næste hus boede sognerådsformand Holman Andersens forældre efter at Holman Andersen havde overtaget gården, der ligger næstefter.
Så kommer Sædballegård, hvor jeg tjente et halvt år, før jeg kom i lære som murer hos min far.
Gården blev ejet af Theodor Nielsen. Den gik så videre til Oscar Hein, søn af provst Jensen i Magleby. Oscar Hein giftede sig med Theodor Nielsens datter , Thyra.
Da Jakob Iskov købte Sædballegård blev rødstenshuset på højre side af vejen bygget til Oscar og Thyra. Det var min farbror, Aksel Lies, der byggede det.
I huset efter Sædballegård boede en møllersvend, der arbejdede for møller Elnegaard (Jens Drost Rasmussen Elnegaard, 1870-1952) i Nordenbro mølle.
Og sidst ude i svinget boede så Jørgen Petersen på Tunebjerggård.
På højre side, over for Tunebjerggård boede Rasmus Rene.
Han var murer og arbejdede ligesom Alfred ”Sten” for min far i 30’erne.
Min far var murer ligesom så mange andre i slægten. Det var ikke altid nemt at få til det daglige brød. I begyndelsen af 30’erne byggede han den røde ejendom på Østervej over for indkørslen til Ditmarskgården (Bjarne Kaas ejendom).. Ejeren købte selv materialerne og indhentede tilbud fra min far og fra Christian Bødkers far. Min far fik arbejdet og arbejdede fra forår til hen mod jul for 2000 kr.
Far byggede også Møllehøjgård for Karen og Gotfred Henriksen. Gården blev bygget, efter at Peters Goths gård brændte i 1937 eller 1938. Jeg husker fra min skoletid, at Peter Goth havde en gal tyr. Vi gik derud for at drille den.
Jeg kom i lære hos min far i 1945. Det var jo lige efter krigen, så det var ikke nemt at få materialer. Man skulle søge om tildeling af cement. Der blev bygget med cementsten, lavet af Karl Nielsen og Søn i Kædeby. De havde også en fabrik i Bagenkop, bestyret af Leon Hansen, sognefogeden.
Røde og gule mursten kunne vi først få meget senere fra Dageløkke teglværk eller fra Stenstrup.
Vi havde meget arbejde med at kalke, især mellem påske og pinse. Da skulle huse og gårde kalkes. Der skulle også kalkes køkken, spisekammer og kælder.
På en del af gårdene, f.eks. hos Johannes Eskebæk og hos Ove Rosholt, blev vi håndværkere gæstfrit beværtet med morgenkaffe, formiddagsmad: stegeflæskog rugbrød, varm middagsmad og eftermiddagskaffe. Det var en hel fest for dem på gårdene, når der kom håndværkere, og de holdt fast ved gammel gæstfrihed.
Min far havde også meget arbejde med at mure komfurer. Det var et krævende arbejde, for der skulle mures, så varmen blev rigtig fordelt: der måtte ikke være for megen over- eller undervarme.
Vi murede også kakkelovne.
I de store kakkelovne i skoler og forsamlingshuse var der mange sten, der skulle renses.
Under hele min læretid gik jeg på teknisk skole i Humble. Alle lærlinge gik til undervisning én gang om ugen, om aftenen fra kl.18 til kl.20 – så vi kunne lige nå en biografforestilling bagefter.Jeg boede jo hjemme og var i lære hos min far. Så min lærlingeløn bestod hovedsagelig i en biografbillet.
Teknisk skole lå i det nuværende bibliotek. Det var Karl Nielsens søn, der ledede skolen.
Det var ham, der havde cementfabrikken i Kædeby, og kalkværket på Ristinge. Jeg husker, at snedkermester Lassen underviste os i tegning. Vi lærte at tegne og beregne.
De sidste fem måneder af min lærlingetid var jeg på Vinding håndværkerskole ved Vejle.
Der aflagde jeg svendeprøve: et tre meter langt og to meter højt stykke murværk med to piller, vindue og buet stik.
I løbet af min lærlingetid arbejdede jeg også som forbundter i Ø.Skærninge. Der var ikke så meget arbejde hos min far, fordi han efterhånden interesserede sig mere for landbrug.
Så jeg boede en tid i Ollerup og fik også sat et baghus i stand i et gartneri i Ballen. Jeg kørte også med gartneren til torvet i Svendborg.
Min far byggede hus i Nordenbro (hvor Mie Hjorth nu bor). Han købte jord op og kastede sig over at dyrke jord. Så han holdt med sit håndværk, da jeg var udlært. Min fars jord blev senere købt af Svend Eggert til plantage.
Min far havde selv lært murerhåndværket af ”Langposti”, der bl.a. byggede Magleby skole. Han gik fallit og hans hus i Magleby blev købt af kommunen som alderdomshjem.
Jeg selv bor i det hus, min farfar boede i. Han var også murer som ung, men slog sig så også på landbrug. Han købte 17 tønder land i Magleby nor.
Da han blev alene, kom jeg, sammen med min kone, Edith, hertil for at bo.
Min farfar havde sin fars gevær og krudtpose fra krigen i 1864. Min oldefar blev betalt for at tage med i krigen i stedet for en søn fra Sædballegård. Han tjente 300 kr på det. Geværet var der som ejendom, men det var sikret mod at kunne bruges.
Også min farfars bror var murer. Men han var tillige fisker og smugler. Han boede under 1. Verdenskrig i det lange røde hus i Bredgade i Bagenkop. Han afsatte fisk i Kiel og smuglede spiritus med tilbage. Det blev opdaget og han fik konfiskeret alt. Så flyttede han til Stockholm og startede en murerforretning der.
Han var gift med en pige fra Kiel og blev derfor kaldt ”tysker-Liesen”.
En anden af min farfars brødre var fisker i Bagenkop og druknede i 1908 sammen med tre andre fiskere.