Skibefesten 2012.
Talen på kroen og en rettelse og en tilføjelse
Allerførst tak på min kones og egne vegne for invitationen til at deltage i denne skibefest.
På kirkens vegne tak til Sømandsforeningen, at den holder traditionen i hævd på så smuk en måde. På kirkens vegne ligeledes tak til Herluf Johansen, der nu, for anden gang, har restaureret skibene.
Jeg havde glæden af at se dem begge færdigrestaurerede i Herluf og Toves kælder for et par uger siden. Det er et meget smukt arbejde, der er udført. Herluf fortalte, at hans søn, jan, havde hjulpet ham med mange ting. Så vi siger også tak til Jan for det fine arbejde med begge skibene. Denne gang var det især Bagenkopskibet, Marie, der trængte til ekstra omhu.
Skibefesten har været afholdt hvert syvende år siden 1914*. På nær eet navn, kender vi alle navne på dem, der har båret skibene. Så tak også til bærerne i dag, til lodsen og flagbærerne. At bærerne i dag alle var mine tidligere konfirmander, gjorde det særlig glædeligt for mig.
Maglebyskibet hedder Frederik VII til minde om dén konge, der gav os grundloven i 1849. Tidligere bar det navnet Frederik VI til minde om bondefrigørelsen i slutningen af 1700-tallet under denne hersker. Navnene knytter skibet til historien om folkets frihed og om ligestilling i samfundet, til Oplysningstidens idealer: Frihed, Lighed, Broderskab.
Det kom til Magleby kirke omkring 1800. Men det eneste minde, vi har om dets oprindelse, står i et vers, der blev sunget ved Skibefesten i 1928:
”Til Magleby med skibet
I brave søens folk
Det er til kirken skænket
Af fisker Jørgen Lolk.
Hvem denne Jørgen Lolk var, har jeg ikke kunnet opspore.
Med hensyn til Skibefestens oprindelse troede jeg først, den kunne findes i dette andet vers fra 1928:
Engang i skibets kælder
det skib (Fr.VII) var blevet vrag
Hans Eriksen det reddet
og satte rig og flag.
Hans Rasmussen Eriksen (som ikke må forveksles med rorsbetjent Eriksen, der arbejdede så meget for kirkesagen i Bagenkop i begyndelsen af 1900-tallet) var født i Bagenkop i 1840. 24 år gammel var han med i krigen 1864, blev hædret med Dannebrogsmændenes medalje for deltagelsen. Han var, står der, en meget agtværdig person i Bagenkop. Jeg gætter på, at skibet var blevet skadet og lagt i kælder i 1828, da man restaurerede tårnet på Magleby kirke. Hans Eriksen fandt det og restaurerede det så. Det huskede man på i 1928, tre år før Hans Eriksen døde.
Men da Peter Egmose skrev sine erindringer, blev det klart for mig, at Skibefestens oprindelse må knyttes til navnet Peter Basse Jørgensen. Peter Egmose skrev, at Peter Jørgensen selv fortalte ham følgende: At grevinden på Broløkke, i 1898, bad Peter Jørgensen om at sætte Magleby-skibet i stand. Da han var færdig, bar nogle fiskere skibet fra Bagenkop til Magleby, fremviste det for grevinden og hængte det så op i Magleby kirke. Sådan er skibefestens oprindelse, må vi tænke.
Grev Ulrik har fortalt mig, at grevinden, der bad om Peter Jørgensens hjælp, var Johanne Wedel-Wedellsborg, en meget bestemt dame, gift med grev Ulriks oldefar, Carl Johan Frederik. De boede på Broløkke fra 1866 til 1889, alle deres tre sønner blev født på Broløkke. I 1889 overtog de Tranekær slot, men tilbragte megen tid på Broløkke, alle somrene.
Peter Jørgensen blev født 1875, voksede op på Klinten her i byen. Som ung sejlede han langfart og lærte da færdighederne med at snitte skibe. Senere blev han fisker i Bagenkop, giftede sig med Christiane, datter af Klaus Petersen Strander og Johanne. Datteren, Olga, husker ham sådan: ”Han kom hjem fra fiskeri, vi spiste, og s trak far sig tilbage, op på loftet, for at snitte sine skibe.” Alle sine børn gav han et skib i ramme med disse ord: ”Det er det eneste, jeg kan give jer.” Det var i fattigdommens tid for de mange.
Da grevinden bad ham om hjælp i 1898 var han 23 år gammel, så hans færdigheder med skibe blev tidlig kendt. I 1920 fremstillede han skibet til Bagenkop kirkes indvielse. Det fik navnet ”Marie” efter en søster. Det er det eneste kirkeskib i Danmark, hvis lanterner kan tændes. Lanternerne blev sat i stand i 1998 af Jørgen Hansen og Hans Erik Nielsen. Tre andre kirkeskibe fremstillet af Peter Jørgensen hænger i danske kirker. På Lolland, på Sjælland og i Jylland. Han kunne hugge skroget ud med sin økse og blev meget beundret for det. I de første mange år var det Peter Jørgensen, der restaurerede skibene til Skibefesten, hjulpet med malerarbejdet af Peter Emil Ramus far. Efter Peter Jørgensens død i 1959 overtog Lind Hansen arbejdet, indtil han blev syg og Herluf Johansen tog over fra 2005.
Stiller man til sidst spørgsmålet: Hvad er betydningen af Skibefesten? Så kan man måske sige: I et samfund, der var meget klassedelt i 1898, må det have gjort indtryk, at grevinden på Broløkke bad en ung fisker fra Bagenkop om hjælp. Hændelsen har gjort dette klart: Vi har alle brug for hinanden, alle har vi noget, vi kan bidrage med til fælles bedste. Således knytter Skibefesten sig smukt til de idealer om frihed, lighed, broderskab, Maglebyskibets to kongenavne minder os om.
Så det udmunder alt sammen i dette ønske for vort lille lokalsamfund, der jo i disse år vokser frem som et stærkt lokalsamfund: Lad der altid, som der er i kirken, være højt til loftet: plads til alle og frihed til forskellighed. Tillykke med dagen.
*RETTELSE:
Efter talen gjorde Knud Erik Vinding fra lokalhistorisk forening i Bagenkop mig opmærksom på, at den første Skibefest faktisk blev afholdt i 1915, ikke i 1914. Foreningen havde nærlæst gamle aviser, hvoraf dette tydeligt fremgik. En lille udstilling på kroen overbeviste mig om dette. Det betyder så, at den gamle gåde: Hvorfor Skibefest nr. 2 blev afholdt i 1922 og ikke i 1921 falder væk. Men en ny gåde kommer så: Hvorfor blev Skibefest nr. 3 afholdt i 1928 og ikke i 1929. Svaret på denne sidste gåde kunne være, at ved at vælge 1928 nåede man nærmest idealet: at skibene skulle restaureres hvert syvende år: Bagenkopskibet, der ikke var med i 1922, da det var helt nyt, måtte vente eet år (det var i 1928 8 år gammelt), Magleby skibet kom eet år før de syv.
Vinding fortalte mig noget andet, der gjorde indtryk: Sømandsforeningens protokol viser, at man allerede i 1910 begyndte at sætte penge af til at få lavet et kirkeskib til Bagenkop kirke! Det var fire år før man fandt og fik købt den grund, kirken skulle bygges på, Møllebakken (Møllen brændte i 1913). Fiskerne i Sømandsforeningens bestyrelse må have været meget målbevidste mænd, der åbenbart levede efter ordet: Hvor der er vilje, er der vej.