Stormfloden den 13 November 1872

 

Dette blev Skrevet i Langelands Avis i 1872

Om Uvejret som ramte Danmark/Europa

Transkriberet af Erik Vinding

 Rudkjøbing d 14de Novbr.

Aarhuus den 13de November kl. 12, 2.

Odense den 13 November.

Svendborg den 13 November.

Faaborg den 13 November.

Assens den 13 Novbr.

 

Rudkjøbing d 14de Novbr.

Uveiret. Bivirkningerne af Uveiret og Højvandet igaar Nat og igaar har man først i dag kunnet iagttage i en videre udstrækning, men iagttagelserne ere desværre meget sørgelige; thi Skaden er stor og vil blive følelig for Mange. Dæmningen for ”Vejlen”, ud til Stranden, er gjennembrudt på en Længde af cá 12 Favne, og så dybt sløifet, at Vandet i morges havde sit frie og uhindrede Løb udad. Spangehuset er meget ramponeret, idet Saavel Skorstenen, samt loft som Vægge ere styrtede ned i det, i og udenfor Huset stående circa 2½ Alen høie Vand. Et par i Huset boende gamle og svagelige Ægtefolk bleve igaar redede af en i Byen boende ung og resolut Mand, der, da han saa Vandet voldsomt strømme ind, Skyndsomt ilede til, og gjennem Vandmasserne bar dem, en for en, til en nærværende, højt beliggende gaard. Det i Huset værende Bohave, Sengeklæder etc. Er til dels ødelagt, da der først i morges var muligt at bringe det ud; endog en i Stuen staaende Kakkelovn er nedstyrtet. Disse stakkels Folk lide således et for dem uerstattelig Tab, hvis ikke gode Mennesker komme dem til Hjælp.- Havnepladsen og Haverne ved Stranden afgave i morges ved Dagens frembrud et ligesaa broget som sørgeligt Skue. Store Stykker Skibstømmer, Bygningstømmer, Bræder, Lægter, Joller, Foustager, Kasser, etc. Laae spredte rundt omkring, hvorhen Vandet havde ført det, og for enden af Brogade var formelig en Barrikade; at meget af de nævnte og de andre Gjenstande, F.eks. endeel oplagte Telegrafstænger, er gaaet i Søen og drevet bort, er en Selvfølge, naar man tænker sig Vandets Høide, cá 8 Alen over daglig Vandstand, og den forrygende Storm. En stor Dæksbaad, som var ophalet paa Skibstømrer Hans Høghs Plads, er kastet over i Haven på den anden Side af Veien. Langs Strandkanterne har Vandet bortrevet store Jordstykker, Vintersædmarker ere ødelagte, Kreaturer skulle være omkomne i Stalde, Huse og Husgeraad ramponeret, og man sporer overalt paa Husene Uveirets og Højvandets sørgelige Bivirkninger. – Ved Dæmningen til Magleby Noer siges to Mennesker desværre at være omkomne.

Færgebroen ved Spodsbjerg har taget ganske betydelig Skade; den kan næsten ansees som total opreven.

Paa Siø, hvor Vandet stod over hele Øen, ja endog ind i Bygningerne paa Avlsgaarden, er tillykke ingen Kreaturer omkommen; men endeel Sæd i Laden og Hø i Stakke ved Avlsgaarden er bleven beskadiget. Beboerne af Huset ved Strandkanten retirerede, før Vandet naaede sin Høide, til den høiere liggende Avlsgaard. Meierikælderen var endnu imorges fuld af Vand. Alle paa Øen værende Harer ere omkomne, og de frodige Vintersædmarker maa desværre ansees for ødelagte. Dæmningerne ere paa flere Steder bortskyllede.

Vi er oplyste om, at det paa Toldpakhuset henliggende gods ingensomhelst Beskadigelse har taget ved Vandfloden, da Godset i tide var foranstaltet oplagt på Loftet.

Den 15 novbr.

Rudkjøbing den 16de November.

Stormen og Højvandet. Fra Bagenkop ere vi velvillig underrettede om, at der i Havnen er P. Jørgensens Jagt her af Rudkjøbing og to Dæksbaade, i hvilke Masterne vare nedlagte, de eneste ubeskadigede Fartøjer. En fladbundet Evert, som er lastet med Træ, hvoraf Dækslasten var udlosset, er kastet aldeles paa Land, men er i øvrigt heel. 2 Fartøjer ere løftede ud over Havnemolen og forsvundne. En lille Jagt fra Restinge er kastet paa Land og har jaget sit Spryd ind i Taget paa et Huus; en anden Jagt staar tæt ved og er stærk beskadiget paa Lodringen. En meget stor Deel Huse paa Bagenkop og ind efter Magleby ere aldeles ødelagte, idet Vægge og Skorstene ere styrtede ned. Alene paa Bagenkop antages der at være 40 Huusvilde Familier, som af Sognebeboerne ere viste en mageløs Hjælpsomhed i alle Retninger. Dæmningen foran Magleby Noor er gjennembrudt, og Vejen til Bagenkop ufremkommelig. Der er Gudskelov dog kun ved Dæmningens Gjennembrud druknet én Mand, nemlig Vandmølleren, under Forsøg paa at redde sig i en Pram, som kæntrede. En anden i Prammen værende Mand blev reddet.

I Marstal har Uveiret ogsaa anrettet ganske betydelig Skade saavel paa Huse som Fartøjer, af hvilke flere ere kastede højt op paa Land og tildeels ituslaaede.

Paa Langelands Østkyst siges os at være inddrevet Dele af Huuse, forskjelligt Huusgeraad, Hø, Halm og mange andre Gjenstande, der antages at være komne fra Lolland.

Søndagen den 17de november 1872

Stormen og Høivandet.Fra Nakskov referere vi om Stormen og Høivandet i Onsdags efter de locale Blade Følgende: Paa Færgelandet maatte Beboerne hurtig forlade deres Boliger, hvor Vandet allerede ved Middagstider stod høit, og omtrendt samtidig gjennembrødes Dæmningen ved Rosnæs paa to Steder. De stakkels Beboere paa Madeskov maatte derfor i Hui og Hast forlade Husene, som i et Nu vare omspændte af Vand paa alle Sider. Igjennem der sønderbrudte Dæmning brød Vandet saa hurtigt og voldsomt frem, at det kun varede et Øieblik, inden hele Madeskov stod aldeles under Vand; paa enkelte Huse saaes kun Taget at rage frem over Vandoverfladen. Flere Huse ere styrtede sammen. Paa sine Steder skal Oversvømmelsen endog have strakt sig indtil 2 Miil ind i Landet. Ved Kastager er en Jagt, ladet med 300 Tdr. Hvede, drevet iland og ligger nu aldeles tør paa Marken.

Ligeledes var Dæmningen til ”Gaunsø Vig” gjennembrudt paa Strækningen mellem Seiferts Mølle og Maskinhuset og de uhyrlige Vandmasser styrtede sig i vældige Bølger, hvis Top Stormen knuste og hvirvlede bort som Støv, ned over det, Omtrendt samtidig brød Vandet fra Færgelandet og fra et Punkt af Dæmningen paa Steensø ned over det til Undergang viede Areal, der i Løbet af et Par Timer var fuldstændig fyldt. Paa Albu have Lodserne og deres Familier der været i største Fare for at omkomme, da deres Baade dreve tilsøes uden at det var muligt at bjerge dem og Vandet stod 2 fod i Husene paa den øde Sandrevle, men de gamle Sanddiger holdt så godt ud mod Bølgeslagene, at Husene frelstes; alle Hegn og Dæmninger ere bortskyllede og Lodsernes Fartøjer deels bortdrevne, deels strandede. Den stor Inddæmning ved Saxfjed, der tilhørte Fabrikken ”Lolland”, var oversvømmet og det nye storartede Brohoved ved Orenæs fuldstændig ødelagt. En Mand skal være druknet i sit Huus i Taars og der er vel neppe Tvivl om, at desværre endnu flere Menneskeliv ere gaaede tabte.

500 Faar og 20 Quier, der hørte til Herregaarden ”Fredsholm”, ere druknede og flere Hvedelæs bortførte af Vandet; paa Husene rundt om paa Madeskov ere Væggene styrtede ind og Skorstenene faldne, medens Beboerne bleve reddede med Vogne fra Naksskov; Helgenæs Teglværk er i bogstaveligste Forstand complet ødelagt og mange Hundrede Tusinder af Steen opløste sig til et uhyre Leerælte. Alle Husene paa Humminge ere bortskyllede 10 a 12 Personer druknede. Tilstanden i Gloslunde Sogn skildres som i høiste Grad fortvivlet. Paa Magleholm er bortskyllet et Huus med 8 Mennesker.

  Hele Rødby tilligemed Rødby Mark og Fæland samt Kysten af Taagerup, Oelstrup, Grindlev, Nebbelunde og Thiersted Sogne i en Udstrækning af ½ a ¾  Miil have ifølge Telegram til ”B T”  været fulde 12 Timer under Vand, der i Rødby naaede en Høide af indtil 3 Alen udenfor og 1½ Alen inde i Boligerne, men paa de Stranden nærmest liggende Huse rakte Vandet op til Tagskæget eller endog derover. Af Menneskeliv vides dog heldigvis kun ganske faa at være gaaede tabte, derimod er den paa Ejendom og Gods anrettede Skade overordentlig stor.

- Fra Falster meldes bl.A. i Stiftst.:

Bøtø og en stor Deel af Sydfalster have været oversvømmede, Idet Vandet fra Østersøen brød tvers over Bøtø ind i Bøtønoer og derfra over det den sydlige Deel af Gjedseroddes Vestside ud i Guldborgsund. Flere Gaarde ere Nedfaldne, endeel Huse aldeles bortskyllede med deres Beboere, ligesom ogsaa en Mængde Kreaturer ere druknede. Mange Beboere søgte op på Lofterne, og da Vandet naaede dem ???  (tekst mangler) ??? Vandet ikke overskyllede, hentedes der paa Vogne, Baade fra Nykjøbing for at komme de Ulykkelig tilhjælp; men før Vognene kunne naae derud, indtraf tildeels Mørket. Fra R. Cornelius´s bekjendte Mønstergaard på Bøtø reddes der otte Mennesker, som havde tilbragt hele Dagen i Dødsangst paa det øverste Høstlænge; iblandt disse var der en firsindstyveaarig Kone; men Gaarden var halvt nedstyrtet, Alt i dens Indre bortskyllet og Besætningen Druknet, deriblandt 9 prægtige Heste og 30 fortrindelige Køer. Mange Mennesker savnes, og flere Lig vare til i Torsdags Morges allerede fundne. Strandinger have ogsaa fundet sted, men hvor mange, vides endnu ikke. De, man har opdaget, ere skete heelt  oppe i Landet; saaledes staar et Barkskib paa Stouby Græsninger og en Jagt har stødt et Huus bort, for selv at indtage dets Plads. Saavidt man kan skjønne ere begge Skibe uden Besætning; dog troe Enkelte i dag at have mærket et Menneskes Bevægelse ombord i Jagten. Et tremastet Skib siges at staae i Land midt paa Gjedserodde. Vandet steg inde i bøndergaardene, der dog sjældent ligge paa de laveste Steder, til 4 Alens Høide. Bøtø Noer er naturligvis fyldt, og hele den Deel af Øen, der ligger Syd for Væggerløse, var som eet Hav. Capitain Clausens Dæmninger ved Hasselsø Noer holdt sig til Kl. omtrent 3 Eftermiddag, da vandet brød over Hasselø ind i Noret og derefter indefra sprængte den søndre Dæmning, hvorimod den vestre holdt sig. Gjedesby siges at være deelt i to dele ved en Gjennemskjæring af Odden der. – Fra Sønder Alslev: En voldsom Stormflod har raset paa Østkysten af Falster. Det er ikke formeget sagt, naar man siger, at Falster er bleven c. 10 Alen mindre langs med den østlige Kyst. Fra Gdr. Alslev og sydefter tør man driste sig til at sige, at Ingen kjender Kysten mere. – Fra Skjælby: Rasmus Møllers store Fæstegaard i Fiskebæk er sporløst forsvunden og Besætningen gaaet under; Familien blev reddet, dog Manden selv først efterat have tilbragt det Meste af Dagen i et Piletræ; Parcelist Rasmus Pedersens Steder er ødelagt, Familien blev frelst, dog Aftægtsmanden kun på et stykke af det svømmende Huus. Huusmand Anders Pedersen Russe var fraværende; da Vandet nærmede sig Huset, ilede Konen ud for at søge Hjælp til at redde sin gamle Moder og 3 Børn, men da hun kom tilbage, var huset omspændt af fraadende Bølger – Redning fandt ei Sted, Huset er forsvundet, og der er ingen Tvivl om, at de 4 Menneskeliv ere gaaede tabte. Tilstanden Gjedesby kjender jeg ikke; men det Værste er at befrygte; I Onsdags Aftes tog jeg dertil, men maatte standse ved en gaard, hvor Vandet havde staaet 1½ Alen?? (tekst mangler) (tekst følger) at kun enkelte Huse havde viist sig over Vandet, at et paar Huse vare drevne iland paa hans Mark og at Tabet af menneskeliv var at befrygte; fremdeles, at Kornstakke, Faar og Køer ogsaa vare ilanddrevne, formeentlig fra Statsraad Tesdorpfs Eindom ”Bøtøgaard”.

- Ifølge ”Ralfs. A” er Etatsraad Tesdorpfs Ejendom ”Bøtønor” fuldstændigt ødelagt, 17 menneskelig ere hidtil fundne og heste og kreaturer druknede.

- I Ærøskjøbing overskyllede Vandet, ifølge Byens Avis, alle de lavtliggende Strækninger; ved Havnen blev alle Tømmer og Brænde Oplag, alle de Smaahuse, som fandtes paa Havnepladsen, feiede reent bort; en Jagt, som laae i Havnen, dreves med saadan Kraft op i nærliggende Have at den tørnede mod et Huus, to andre ligge iland. – Ved Hvidtsø og Søby skal Ødelæggelsen være stor.

 – I ”Faab. Av.” berettes: Paa Bøyden mistede en kone og 2 Børn Livet. Konen ville ikke forlade Sengen, hvori hun laae, men da vandet vedblev at stige bevirkede de voldsomme Bølgeslag, at Loftet styrtede ned og endeel Brænde, som opbevaredes der, knuste hende og Børnene.

- Under Stormen i Onsdags kom et Par i Lunkebugten ved Thorseng for Anker liggende fartøjer i Drift, hvoraf en lille Jagt, paa Rejsen fra Rødby til Faaborg, drev iland under Klinten og søndersloges aldeles. Ladningen, bestaaende af Smør, Frugt og Brænde, Kastedes tildeels paa land i Lunkebugten..    (Svb. Amtst.)

Faxe den 13de Novbr. 

Rudkjøbing den 17de November.

Højvandet og Stormen.Vi omtalte igaar, at Høivandet og Stormen havde anrettet ganske betydelig Skade i Marstal, såvel paa Skibe som bygninger. Vi have igaar personlig gjort os bekjendt med den der stedfundne Ødelæggelse, der vel igrunden er større end Nogen kan tænke sig; vi have i hvert Fald ikke kunnet tænke os i en saadan Udstrækning. Langs Strandkanten er Veien ufremkommelig og vil være det endnu i adskillige Dage, da Planker, Tømmer, Fartøjer, Baade, joller, nedstyrtede Huse, Huusgeraad og mange andre Ting gjøre det Umuligt at færdes der. Ikke mindre end 23 læstebrændte Fartøjer ere enten sunkne i havnen, tildeels med Last (en f. Ex. Med 200 Tdr. Korn), eller kastede høit op paa Land; nogle ere aldeles Sønderslaaede, andre meer eller mindre beskadigede; en Jagt, som laae med sin fulde Ladning af Stykgods fra Kjøbenhavn, er iblandt de paa Land opløftede Fartøjer, men, mærkelig nok, uden at have tage Skade, og laae igaar Formiddags og lossede paa det tørre Land. og, lige som hine, enten splinterede eller stærke beskadigede. Tre paa Stabel staaende Skibe ere væltede, det ene sønderslaaet, de to andre have tilsyneladende lidt mindre Skade. Ødelæggelsen paa Bygninger er ligesaa storartet og afgiver et til visse høit sørgeligt Skue. De nedstyrtede eller stærkt ramponerede Bygningers Antal er ikke mindre end 14. Beboerne have maattet forlade Husene, der staae som Tomter og ville ikke i dette Aar, idetmindste for de flestes Vedkommende kunne bringes i beboelig Stand. Meget Bohave (tekst mangler) (tekst forsettes) Orden i dette Gods; men det vil tage lang Tid, da Ødelæggelsen har fundet Sted paa et temmelig vidstrakt Terrain langs Stranden. Skade i Marstal paa Skibe, Bygninger, Huusgeraade etc. anslaas neppe, som en sagkyndig Mand sagde os, for høit til 150,000 Rd. Til denne virkelig store Ulykke for det lille vindskibelige Marstal kommer endnu, at Manges Fortjeneste paa Søen vil ophøre for længere Tid, og Ulykken bliver herved endmere følelig.

De paa Ærø værende inddæmmede Arealer ere alle  ødelagte og derværende Bygninger gaaede til Grunde. Tabet derved anslaaes lavt til 200,000 Rd., hvilket store Tab kommer til at hvile paa nogle enkelte virksomme Mænd. Paa Kysten af Ærøskjøbing er inddrevet forskjellige døde Dyr, der antages at være omkomne paa de mindre Øer, Dreiø, Birkholm, Hjortholm etc.

Paa langelands Østkyst vedbliver huusgeraads etc. At drive iland. Der er ogsaa ilandsrevet 3 Lig, nemlig et af en voxen Person ved Botofte og 2 Børnelig ved Hennetved. Ligeleds er paa Kysten inddrevet døde Heste og Kreaturer, Hvilket Alt antages at komme fra Lolland

Fra Bagenkop have vi igaar modtaget et Brev om den der af Høivandet og Stormen foraarsagede stærke Skade. Om Ødelæggelsen giver Brevet i det Væsentlige de samme Oplysninger, som i vort Gaarsnummer ere meddeelte, Det fortjener af Brevet at fremhæves, at Grev Ahlefeldt-Laurvigen til Brolykke i Torsdags var i Bagenkop, hvor han med rund Haand uddeelte Gaver til de mest Trængende. Vi have igaar talt med en Landmand fra Skaane. Stormen var der, ligesom her, i Onsdags stærk, men Vandstanden ikke synderlig over den almindelige, og nogen afstedkommen Skade var ikke Manden bekjendt.

 

Hjælpen organiseres

Undertegnede ville møde paa Hotel ”Langeland” i Rudkøbing førstkommende Onsdag den 20ds., Eftermiddag Kl. 3, for i Forening med flere andre af Langelands Beboere. Der ogsaa forventes at ville møde, at aftale de Forholsdsregler, der foreløbigt bør tages for at søge at lindre og tildeels afhjælpe den Nød, der er foranlediget ved Stormfloden den 13de., navnlig paa Langeland.

Tranekjær den 18de November 1872.

Ahlefeldt-Laurvigen. Hunderup. S Graae. H. Fabricius.

B. L. Møller.   Kaas

Nedergaard

F. A. Kruhøffer.  Graae

 

De skadelidte ved Stormfloden.

Hs. Maj. Kongen og Dronningen have strax ved Efterretningen om de Ødelæggelser, som Stormen og Vandfloden have foranlediget, paa forskjellig Maade søgt at mildne Ulykken. Hs Maj. Har saaledes uopholdelig ladet afsende Understøttelser til de locale Comiteer, navnlig til Commiteerne i Kjøge og Præstø, og Hds. Maj. Dronningen har bl.A. foranlediget Forberedelser til Afholdelsen af en større offentlig Concert til Fordeel for de Skadelidte

 

Stormen og Høivandet. Kjøge var ifølge byens Avis heelt omgiven af Vand; den var forvandlet til en Ø, men midt i disse heftigt indtrængende Vande lurede Døden og vilde have gjort en rig Høst, hvis ikke en heel Deel kjække, unge Mænd havde vovet deres Liv for at frelse og hjælpe, hvor de kunde. Ved Siden af Kalkovner., som var beliggende tæt ved Søen, staar I dag Et Huus, der foruden at tjene til Kulmagasin, beboes af Kalkbrænderen. Dennes Kone var i Barnsnød, og der laae nu den ulykkelige Kone og piintes omgiven af det høit indtrængende Vand, og de jamrende Børn; men da Nøden var højest, blev Døren aabnet, og Redningsmanden, som kom vadende ind, var Skibsbygmester Flindt, som i den uhyre Storm var naaet derud tillige med 5 andre kjække Mænd, og de havde nu ogsaa den Glæde lykkelig at bringe Moderen og Børnene paa det Tørre. Da man paa Postcontoiret saae, at Jernbanen begyndte at blive ødelagt, besluttede man at sende Posten over Borup, men da de 4 Postvogne kom til Vesterport, stod Vandet allerede høit over Veien og væltede brusende hen over denne. De 3 Vogne slap lykkelig over, men den 4 kjørte fast, og Hestene stod i Vand til Halsen, i hvilken Stilling de maatte blive staaende i hen ved et Par Timer, indtil Jordbruger H. Pedersen i Vestergade kom dem til Hjælp med Heste og Vogn, hvorpaa posten fortsatte sin Vei til Borup. En anden Vogn fra Ølby kjørte ogsaa fast, men blev frelst af Skorsteensfeier A. Jørgensen, som gik i Vand til Halsen for at frelse Hesten, der vrinskede ham venligt i møde og stadigt viste allehaande Taknemlighed. Efter tilforladeligt Sigende sees der idet mindste 47 Vrag paa Kysten Nord og Syd for Kjøge og i selve Kjøge Havn. Efter  (tekst mangler) (tekst fortsætter) endnu en Episode af den almindelige Nød, i hvilken flere af Kjøge Byes unge Mænd have udviist mands Mod. Julius Bernth, Sophus Hansen, og en Tredje, hvis Navn vi ikke have erfaret, vovede sig i en Jolle fra Broport ud i Sønderkjøge og redde der 3 a 4 Menneskeliv. I samme Blad skrives der den 15de ds.: Det er et overordentlig sørgeligt Indtryk, man faaer, naar man gaaer ned til Havnen nu, efterat Vandet er faldet; kaster man Blikket tilhøire, seer man to Jagter, som ere kastede op paa Jernbanen, samt en uhyre Mængde Tømmer drive omkring; gaaer man længere ned ad Havnen, seer man to store Skonnerter staae paa Grund oppe paa hofjægermester Carlsens Vænge. En Mængde Bygninger ere betydelig beskadigede; Kalkbrænderieier Jensens Kalkovn er aldeles forsvunden, Fiskerens Huus paa Vænget ligeoverfor Havnen tildeels sammenstyrtet, Fyrtaarnet og Havnemolen ødelagt; de store Steen, hvoraf Havnemolen bestaar, ere kastede omkring mellem hinanden. Ogsaa paa Landet udenfor Kjøge ere en Mængde Bygninger totalt ødelagte, og Mange lide betydeligTab, saaledes Eierne af Kjøge Papirfabrik, hvor Vandfloden anrettede forfærdentlige Ødelæggelser. Fabriksmesteren mistede Alt, hvad han eiede, idet hans Bolig ødelagdes, og alle hans Eindele flyttedes bort af Bølgerne. For Kjøbmand F. A. Hansen siges 2000 Tdr. Kul at være flydt bort. En Fortøiningsbøie fra Rheden fandtes paa Veien til Storehedinge. Et Skib satte alle Seil til og løb saa i fuld Fart langt op paa Land; da det standsede, her fløj fokken væk som en Klud og saaes ikke mere.

I ”Stevns Avis”. Skriver der: Udfor Tommestrup er en Bark, kommende fra Memel med tømmer, strandet og sønderslaaet. Af den 13 Mands stærke Besætning reddes væsentlig ved Hjælp af behjertede mænd fra Tommestrup 12 Mand, medens én desværre qvæstedes saa betydelig af nedfaldende Tømmer, at han døde. Ved Rødvig er Søen trængt over den for 3 Aar siden med stor Bekostning opførte Steendæmning og langt ud paa Veien og Markerne, og har aldeles bortskyllet et Smeden dersteds tilhørende grundmuret Huue samt et stort Badeskuur. Ogsaa her ere, som det synes flere Skibe strandede. Det Samme er Tilfældet ved Bøgeskoven og Strøby Strand, hvorfra der idelig ankommer Meldinger om Skibbrud.

Natten mellem 12te og 13ds. Samt Dagen efter er ved Faxe Ladeplads ilanddrevet (tekst mangler)

(tekst starter) paa et nær. Hos en Kjøbmand druknede 13 Køer, og 400 Tdr. Hvede bleve gjennemtrukne af Saltvand; for en anden Kjøbmand druknede et Par Heste ved at komme ned i en Grøft ved Landeveien. Paa Gaderne i Byen fandtes Dagen efter Store Træer, der vare oprevne med Rode. Da Vandet naaede sin Høide i Løbet af et Qvarteer, var det ikke muligt for Kjøbmændene at bringe Varerne paa Lofterne, hvorfor Skaden er meget stor. Noget af det Værste er, at Bagerovnene efter Sigende alle er fyldte med Saltvand. En stor Deel af Murerne er styrte sammen, og Pianoforter, Sophaer, Chiffonierer og andre tunge Meubler svømmede omkring i Værelserne; der fortælles, at man paa Telegraphstationen stod i tre Qvarteer høit Vand for at Telegraphere. Landevejen til Rødby kan ikke passeres, da flere Broer ere ødelagte. Ogsaa i Omegnen af Rødby er der skeet mange Ulykker, hvoraf den ikke er den mindste, at Jorden er gjennemtrukken af Saltvand. Vandet gik over Dæmningen paa Saxfjed, og den gjennembrødes paa flere Steder, ved hvilken Leilighed Proprietair Erhard Frederiksen mistede 150 – 200 Faar og flere Heste. Mange Mennesker maatte krybe op paa Tagene af deres Huse, hvorfra de reddedes i Baade, der vare laante i Maribo og paa Søholt. Enkelte menneskeliv ere gaaede tabt; saaledes saae man fra Baadene Overdelen af et Huus komme seilende med et Par Folk, som nylig vare blevne gifte; de stode ikke til at redde, men drev af Havet til, og Konens Lig er senere fundet ved Rødby. Nogle Mennesker ville paa ingen Maade forlade deres Boliger, og flere maatte ligefrem nødes dertil. Fiskerne ved Kramnitze have mistet alle deres Redskaber; de have Slagtet deres Kreaturer og taget dem med på Loftet for at redde dem, men Vandet steg høirere og høirere, og medens de selv redede sig paa Tagrygning,, drev de fattiges Folks Føde for Vinteren ad Havet til. Endeel Tømrere fra Maribo, der arbeidede paa Saxfjed, havde reddet sig op paa Loftet af et Huus, men ogsaa her skiltes Huset ad, og Overdelen med Menneskene paa drev Døden i møde; men til al Lykke tørnede Tømmerflaaden eller hvad man vil kalde det, mod Tømmerværket af et Huus. – og det holdt! Livet var reddet; det var Alt. Sengeklæder, Værktøi øvrige Ejendele gik tabt for Arbeiderne, der have saa lidet at staae imod med, og tilmed svævede de i Dødsangst til Kl. 11 om Aftenen. Rundt omkring paa Landet seer man Huse, hvor Skorstenene og Vægge ere styrtede sammen, og de stakkels Folks Køer og Sviin Ligger druknede. Paa Christianssæde gods ere 30 Huse og 8 Gaarde (tekst Mangler)  (tekst starter) Fra Lollands Sønderherred bringer ”Naksk. Tid.” følgende Efterretning: Der er fra Humminge indløbet den beklageligste Meddelelse, at et betydelig Antal af denne Halvøes Beboere ere omkomne. Man vil bl. A. have seet et Huus, hvori befandt sig 8 Personer, der havde søgr Ly  ude paa Taget, blive løftet af Vandet og derpaa seile ad Østersøen til. I alt skulle paa denne Kant ikke mindre end 16 Personer være blevne Offer for det oprørte Hav. Fra de tilgrænsende Byer paa denne Side af Rødby Fjord var det umuligt at komme dem tilhjælp, hvilket derimod forsøgtes af et Par behjertede Tyske Søfolk fra en Jagt, som laae til ankers i Kramnitze Gab. Desværre mislykkedes Forsøget, og de to Sømænd fandt selv deres Død i Bølgerne, idet Baaden Kæntrede i den voldsomme Malstrøm og gik til bunds. Gaareier Johan Rasmussen paa Humminge maatte med sin Familie tilbringe Tirsdag Nat og hele Onsdagen paa Loftet, og uagtet hans Gaard ligger paa det høiste Punkt, kunne man dog høre Bølgerne skvalpe imod Loftet. Med Undtagelse af hans Gaard og et Par Huse ere samtlige Boliger paa Humminge forsvundne. I et af Husene, hvor der boede et Par eenlige Folk, var Manden fraværende, Den ulykkelige Kone saae pludselig Huset omgivet af Vand, og da det under saadanne Omstændigheder var hende umuligt at forlade det, søgte hun Ly paa Loftet. I løbet af Natten vedblev Vandet at voxe; hun Hørte det snart pidske imod Loftet; pludselig blev Huset løftet iveiret, og baaret oppe af de fraadendenBølger seilede hun paa sit Fartøi ud imod Østersøen. I sin Fortvivlelse brød hun Hul i Taget, just som Huset paa det Voldsomste tørnede imod en høi Piil, i hvis Grene hun fik fat. I Pilens Krone tilbragte hun Natten samt det meste af Torsdagen, da det lykkedes at frelse Hende, men i en yderst forkommen Tilstand. I Søby ere flere Gaarde og Huse styrtede sammen, og mange Kreaturer ere druknede. En Mængde Familier i Gloslunde, Dannemarre, Vestenskov og kappel Sogne ere blevne huusvilde; flere have mistet Alt, hvad de eiede, og deres Jorder ere for en stor Deel oversvømmede. Det var kun med Nød og neppe, at det lykkedes Beboerne i Ridderstoffte (Kappel), og den herboende Toldcontrolleur tilligemed de øvrige Familier fik Intet reddet med Undtagelse af, hvad de gik og stod i. Hovedlandeveien fra Nakskov til Rødby er på Strækningen fra Lienlund forbi Nygaard ødelagt, og den saakaldte Holebyvej kan foreløbig ikke passeres, idet en Steenkiste der er styrtet sammen og har spærret Færdselen. Taars Færgegaard har lidt meget af Stormenfloden, og indtil videre vil ingen Transport af af Kreaturer eller større Gjenstande kunne finde Sted ad denne Vei.

 

Dreiø Sogns fire Øer have lidt meget. Digerne, der i de seneste Aar deels vare nyopførte, deels forbedrede med stor Flid og Bekostning, ere ødelagte. I alt ere 25 Huse blevne ruinerede – hen ved Trediedelen af det lille Sogns Boliger – og ligesaa mange Familier ere blevne huusvilde. Denne Tilstand er saameget sørgeligere, som Vinteren staar for Døren, og det ikke er muligt for de stakkels Folk at faae Husene i stand uden hurtig Hjælp. Ogsaa have de mistet deres Eindele, Klæder og Husredskaber, thi hvad der ikke er bortskyllet, er ødelagt. Deres Joller ere deels bortdrevne, deels ituslagne, og de ere saaledes berøvede det nødvendige Forbindelsmiddel med Omverdenen. Husenes Ruiner vise ret ødelæggelsens Vederstyggelighed; mellem Dynger af Steen, Leer og Tømmer ligge døde Kreaturer, bedærvet Korn og Foder osv. Især er den ene af Øerne, Birkholm i en høist beklagelsesværdig Forfatning. Medens Ulykken paa de anre Øer har værer partiel, har den her været almindelig; thi denne ganske lave Ø var helt oversvømmet af Havet, Alle 14 Bosteder og Huse er ødelagte, Kornet og Foderet bortskyllet eller bedærvet, Digerne tilintetgjorte og Vandstederne og Brøndene fyldte med Saltvand, saa at Drikkevand til Mennesker og Dyr med største Besvær maa føres en halv Miil over Søen. Da der ikke findes nogen høire Punkt Hvortil Beboerne kunne tye, maatte de redde sig op paa lofterne med deres gamle svage Mennesker og smaa Børn og tilbringe hen ved 20 Timer her i Livsfare, medens det oprørte Hav brølede omkring dem og under dem.

Fra Faaborgegnen meldes til Stiftst. At Stormfloden ogsaa har krævet flere Menneskeliv. Paa Bøjden omstyrtede den Fattighuset, hvori en Snees Mennesker befandt sig; en Enke med sine Børn dræbtes; de Øvrige, der vare tyede op på Loftet, frelstes.

Ogsaa fra Møen berettes i ”Møens Fkbl.” sørgelige Beretninger. Ved Ulvshale er et Huus aldeleles forsvundet, to andre ere styrtede sammen, men samtlige Beboere ere dog reddede, hvorimod deres Kreaturbesætning er gaaet tabt tilligemed alt Indbo. Hele Sandbringen der dannede Værn mod Søen, er nu skyllet ind over Engene og deved dannet et aldeles fladt Teræn. Herpaa er Strandet Briggen ”Skibladner” af Tvedestrand i Norge , Capt. Gyntersen, Brig: ”De to Søstre” af Tønsberg, Capt. Johnson, Slup: ”Hoffnung” af Lübek, Capt Fos alle 3 indehavende Trælast.. Skibene staae oppe paa Land og ere meer eller mindre Grad Vrag. Kaster man Blikket ud over Søen, tælles ca. 30, for største større Skibe, som alle staae fast, deels paa den saakaldte Hollændergrund og deels ind af Præstø til – flere med kappede Master og i synkende Tilstand. Flere Vrag viser sig af og til i Vandfladen og som formenes at være gaaede til bunds med Mand og Muus. Saaledes er der en Jagt sunket under Klosterskov. – Om Strandingerne ud af Klinten til, mangler vi endnu paalidelige Efterretninger. Ved Taastrup er skeet to strandinger. – Under forsøget med ar redde en syg Kone i et Huus mellem Tjørnemark og Koster, har en Karl tilsat Livet tilligemed en Hest, han red paa. – En Mængde Faar – man nævner 300 Stkr. – fra Aalebæksgaard, er druknet.

 

Ifølge ” Vejle Amtsav.” ere to Huse paa Stenderup Strand tilhørende Hans Maibøl og Gaardeier Bengaard, blevne skyllede bort i Onsdags; desuden er der drevet op paa Stranden endeel Bohave og Sengeklæder, maaske hidrørende fra Fyen, maaske fra Fisker Carlslunds Huus, Dreins Odde, der er sporløs forsvundet. Ved Bjert Strand ere fire Huse revne bort af Vandet, og samme Skjæbne er overgaaet et par Bygninger ved Ugtrup Strand eller ved Tveed og ved Srrandhuse. Megen Skade er blevet anrettet overalt langs med Kysten baade paa Huse, Træer og Marker. Ved Heils ere 7 Huse gaaede bort.

Den nye Dæmning ved Augustenborg var overskyllet, og her druknede tre preussiske Soldater, som havde været paa Arbeide i Sønderborg og ad Dæmningen i Vand over Bæltestedet ville gaa til Augustenborg, idet Søen skyllede dem ud paa Dybet. Graasteen og Egernsund skulle ogsaa have været under Vand, og Teglværkseier I Thygesen i Skovsbøl skal have mistet 13 Køer.

Fra Graasteen meldes, at Vandfloden den 13ds. Gjennembrød Steendiget ved Fiskenæs og derpaa oversvømmede Størstedelen af Byen. Over 50 Familier have mistet deres Eindele og ere huusvilde. Ved Vemmingebund staar der af 9 Huse kun 2; Sandbjerg Vandmølle er borte; Teglværket ved Nybøl Nor er ligeledes bortskyllet: flere Mennesker ere druknede; i Satrupskov ere 4 Huse, deriblandt et ganske nyt, bortrevne. Langs med Alssunds Bredder stod Vandet 10 Fod over daglig Høide. Østerby paa Kegnæs er næsten ganske ødelagt, idet 11 Huse er bortskyllet; og de andre mere eller mindre beskadigede: en Mand og en Kone ere druknede; Dæmningen ved Dreit paa kegnæs er bortskyllet; ved Sandager er et Huus med Have ogsaa forsvundet. Langs Flensburg Fjord ere mange Huse styrtede ned, ved Wassersleben to ved Kollund to, ved Sønderhav et Par. Af alle de østslesviske Kjøbstæder er der dog, ifølge ”Dvk”, ingen, der har faaet en saa skrækkelig Medfart som Eckernførde, der paa en halvø mellem Bugten og Vindebynoor ligger meget Lavt, saa alle Gaderne stode under Vand. Den kostbare Dæmning mellem Havnen og Noret er Bortreven, i hele den østlige Deel af Byen ere saagodt som alle Husene styrtede sammen eller Stærkt beskadigede, Kasernerne øst for Chauseen ere faldne sammen flere store Pakhuse paa Skibsbroen ere fulstændig ødelagte og hele den værdifulde Indhold tabt. Monumentet i Anledning af Aprilslaget ligger i Ruiner.

 

Skibsefterretninger

Fra Nyborg berettes den 16de Novbr.: Foruden den i forrige nummer af Avisen omtalte Skonnert, der var ladet med 1800 Tdr. Hvede og som strandede i Nærheden af Kjerteminde, og hvis Styrmand fandt sin Død i Bølgerne, er der hertil i Torsdag Middags indkommet et mindre Fartøi, ladet med Egetømmer. Skibet laa drivende i Omøbugten uden Stormast, Anker, og Storbaaden og var forladt af Mandskabet, da nogle Fiskere Kl. 9 om Formiddagen tog det i Besiddelse og allerede Kl. 1 vare her med det, hvor det var dem lettest at komme til. Om Mandskabets Skjæbne har hidtil Intet kunne erfares, medens det er oplyst, at Skibet er hjemmehørende i Assens, hvortil Ladningen ogsaa var bestemt. Et paar mindre Skibe ere ligeledes paa Grund af Stormen indkomne hertil; saaledes en Jagt, der er dreven lige op i Holkenhavnsfjorsen, hvor den staar paa Grund og maa losse sin Last, der bestaar saf Tømmer.

I Onsdags indstrandede ifølge ”Nstv. Av” Jagten ”Frederikshaabet” af Svendborg, Capitain P. Nielsen, ved Kindvighoved; Mandskabet, 3 Mand, fandt deres Død i Bølgerne.

Natten mellem forrige Søndag og Mandag. Omtrent Kl. 1, paaseilede ifølge ”Bornh. Av”, en Miil Nord for Hammeren et ukjendt, tremastet Skib det Engelske Dampskib ”Herold” paa reisen fra Hull til Danzig med Stykgods. Sammenstødet var saa voldsomt, at Maskinrummet strax fyldtes med Vandd, og Skibet kort efter Sank. Af Besætningen, 18 Mand, redede de 16 sig i Storbaaden. Paa Grund af et forlænget Ophold ved Skibet for at vente paa de to tilbageblevne Mænd, kæntrede Baaden ved at Skibet sank. Det lykkedes imidlertid de 16 igjen at komme op i Baaden: men kort efter, kæntrede denne atter, hvorved de 13 fandt deres Død i Bølgerne, medens de tre klamrede sig fast til Kjølen og i denne Stilling dreve omkring paa Søen. Kl. 11 om Formiddagen opdagede Fisker Peter Holm fra Helligpeder de forulykkede og tog skyndsomt Cours imod dem. Da han ankom til Stedet, var der kun 1 Mand tilbage. Den Reddede, der næsten var blottet for Klæder, blev i en overordentlig forkommen Tilstand bragt over i Baaden, og ført til Fiskerens Hjem hvor han uagtet den omhyggeligste Pleie og Lægehjælp endnu svæver mellem Liv og Død. Efter den Reddedes Forklaring er sandsynligviis Seilskibet senere sunket, da dets Bov ved Sammenstødet blev meget stærkt beskadiget.

I Stormen er, ifølge ”Bornh. Av,” 8 Skibe indstrandede, de ere Vrag og tildeels aldeles ituslaaede, nemlig: Et norsk Barkskib ved Fiskerleiet Tein; af Mandskabet, 15 Mand, reddede sig kun én iland, Resten druknede. Ved Sandvig en Engelsk Brig. En Mand Druknede, de andre blev reddede. De andre Skibsmandskaber bleve alle redede.

 

Ulykkelig Hændelse.

Fra Frederikshavn den 16de November i Byens Avis:

 

Rudkjøbing den 19 November.

Ved Stormen og Høivandet  i Onsdags er Magleby Sogn den deel af Langeland, som har lidt meest, og det er høist bedrøvelig Skue at see den Ødelæggelse, som der har fundet Sted. Mange af de ved Noret, hvortil, som bekjendt, Dæmningen gjennembrødes, beliggende Huse i Søndenbro ere meget Stærkt beskadigede, om ikke aldeles ødelagte, idet de for Størstedelen Staae uden Skorstene, Vægge og Skillerum, ligesom ogsaa Vandfloden paa forskjellig anden Maade har efteladt sine sørgelige Spor. I Bagenkop ere de ødeladte Huses Antal nogle og tyve. Et hus ved Noret, i Nærheden af Bagenkop, er aldeles forsvundet, ligesom ogsaa de ulykkelige Beboeres hele Indbo er gaaet tabt. Elendigheden i dette Sogn er stor, og for on mulig at bøde derpaa, have 5 Mænd i Fredags, Løverdags og Søndags gaaet omkring til alle ødelagte eller af Vandfloden hjemsøgte Steder og foretaget en Vurdering af den paa Huse og Bohave skete Skade, der selvfølgeleg beløber sig til adskillige Tusinde Rigsdaler. Hvor stor Elendigheden var Ulykkesaftenen, vil man kunne gjøre sig et svagt Begreb om, naar vi anføre, at der om Eftermiddagen og ud paa Aftenen alene kom c. 100 huusvilde Personer til Søegaard (Hr. Forpagter Bay), hvor de forpleides og paa bedste Maade indlogeredes om Natten. Senere ere de gjæstevenlig modtagne af forsjellige Sognebeboere. Af Kreaturer er der ved Oversvømmelsen dog ikkun omkommet enkelte; men Bohavet i de Huse, hvor Vandet trængte ind og tildeels stod høit, er for Størstedelen gaaet tabt eller ødelagt. Kun eet Menneskeliv er ved Stormfloden gaaet tabt der i Sognet, nemlig, som i Løverdags berettet, Vandmølleren ved Dæmningen for Magleby Noer. Men at ikke flere Mennesker omkom, skyldes den Uforfærdethed, der vistes af behjertede Mænd, som i Baade reddede de i Husene af det høie Vand indesluttede Beboere, og de fortjene derfor den største Paaskjønnelse.

De to i Løverdags omtalte Dæksbaade, som under Stormen og Høivandet løftedes over Molen i Bagenkop Havn og forsvandt, ere ”Neptunus” 3 ¼ læster, tilhørende Skipper Happe, og ”Haabet” 1¾ Læster, tilhørende H. S. Pedersen.

Ligesaa sørgeligt som det er at see den paa Landet anrettede Skade, ligesaa vist er for ethvert følende Hjerte det Syn nedslaaende, som de paa Østkysten ilanddrevne mange og forskjellige Gjenstande, saasom Meubler eller Dele af samme, Seng og Gangkæder, Linned, Spinderokke, Garnvinder, Vugger, Kurve, Ankere (af hvilke vi i Søndags saa et, ibrændt ”Maribo”), sammenblandede med sønderslaaede Baade, Hustømmer, Gulv og Loftsfjelle, Vindueskarme, Kort sagt alle mulige ting, som findes i, og som høre til Huse, ligesom ogsaa døde Mennesker og Kreaturer, hvilket Alt vidner om den skrækkelig Ødelæggelse, som er foregaaet paa vore Naboøer Lolland og Falster.

En saa stor Ulykke er ikke i Mands Minde overgaaet forskjellige af Danmarks Provinser, og her synes at være Anledning til for Staten at komme de Betrængte til Hjælp, hvortil vi troe os til fulde forvissede om, at Rigsdagen ubetinget giver sit Samtykke.

Efterat Ovenstaaende var sat, modtoge vi fra Hr. Landstingsmand Mogensen i Humble en under Advertissementer gjengivet Opfordring, paa hvilken vi særdeles henlede Opmærksomheden.

Natten mellem Fredag og Løverdag er ved Gulstav inddreven en Dæksbaad. Efter de ombord fundne Papirer er Baadens Navn ”Abeline” af Gjedesby paa Falster; den er kun lidet beskadiget og man haaber at kunne bringe den ud igjen.

Ilanddrevne Lig

Ilanddrevne Lig.Paa Østkysten er inddrevet ikke to, som i Søndags nævnt, men tre Børnelig (to Drenge og en Pige), som nu ere undersøgte, og for at deres Nærmeste muligen kunne blive bekjendte med deres Skjæbne, meddeles herved, at de to Drenge skjønnes at være henholdsviis

Opfordring

Den store Elendighed, som har ramt endeel af Danmarks Beboere Onsdagen den 13ds., ved den da indtrufne Oversvømmelse, maa være saa følelig for Mange, at de derved ere blevne aldeles ruinerede og kan aldrig komme til Opreisning uden ved temmelig betydelig Hjælp – saavel fra Private som maaske af Statens Midler-, hvilken vistnok fra ingen af Siderne vil udeblive efter nærmere Opfordring. For at Regeringen kan tage nogen Bestemmelse om at yde Hjælp, og i hvad Omfang, vil det være nødvendigt at vide, hvor stort et Tab den deel af Befolkningen, som ikke kan bære det, har lidt. For at faa dette oplyst, ville det vist være heldigt, om det sogneviis, enten ved Foranstaltning af Sogneraade eller af andre solide Mænd, blev foretaget en Undersøgelse hos de Skadelidte og derefter Skaden taxeret. Hvis den Langelandske Befolkning deler Anskuelse med mig heri, og de mulig tilveiebragte Oplysninger maatte blive mig tilsendte inden denne Maaneds Udgang, skal jeg med Fornøjelse overbringe dem til Indenrigsministeren, som muligen vil tage Sagen i sin Haand.

Humble den 18de November 1872

Mogensen

Opfordring

Stormfloden den 13de d. M. oversvømmede hen ved 2 Trediedele af Bagenkop By i Magleby Sogn sydligst paa Langeland, gjennembrød Dæmningerne for Magleby Noer, væltede sig ind over hele dette før udtørrede Areal og alle tilstødende, tildeels bebyggede Lavninger, samt brød ind over Fredmose og de derved liggende Huse; endeel af Kysten bortskylledes, et par Huse bortreves ganske, en stor Mængde andre beskadigedes eller ødelagdes, og flere Steder har Vandet efterladt Sand og Gruus paa Marker og Enge. Ved denne ulykkelige Begivenhed have 80 Familier lidt saa betydelige Tab, at Skaden alene paa Bygninger, Bohave, Baade, Korn o. dsl. Er taxeret til s. 9000 Rd. De allerfleste af disse Familiers Kaar ere daarlige, over 40 Familier ere blevne huusvilde, i alt Fald for en Tid, og Flere sattes ud af stand til at erhverve det Fornødne til Livsophold. Da det er umuligt ved Sognebeboernes egne Bidrag at faa de store Tab endog kun nogenlunde srstattede, bede vi vore Medborgere rundt omkring i Landet om at række os en hjælpsom Haand ved at sende os Pengebidrag. Offentlig Regnskab af det Modtagne skal selvfølgelig blive aflagt os.

Understøttelsenscomiten i Magleby Sogn

Den 18de Novbr. 1872

Fabricius,

Sognepræst, Comiteens Formand

Chr. Ahlefeldt Laurivigen,           Ban,

Greve, Formand for Sogneraadet.     Forpagter  

P. Fabricius,             Lundsgaard,

Forpagter             Forpagter

C. Henriksen,           M Nielsen

Sognefoged          Sognefoged.

R. Grifsen,           R. Rasmussen

Gaardfæster           Gaardfæster

H. C. Rasmussen,            H. M. Hansen,

 

Understøttelse til de ved Stormfloden Vandlidte. Kongen og Dronningen har sendt 400 Rd. Og Kronprindsen 100 Rd til de Vandlidte i Kjøge.  (Fk.A)

 Efter hvad ” Fk. A.” har erfaret, agter Foreningen ”Fremtiden” at foranstalte en Bazar til Fordeel for de Vandlidte.

 

 

Høivandet og Stormen.Af de engelske og Franske Blade sees, at der i Canalen den 13 har hersket en stærk Storm, som vedvarede de to følgende Dage og foraarsagede endeel Strandinger. Stormen i Nordsøen skal have været overordentlig stærk, og Antallet af Skibe, som der have lidt Havari, anslaas til over 100. Til Hull er ankommet over 30 skibbrudne Matroser fra de danske, svenske og norske Kyster.

Fra Skjælby paa Falster skrives under 14ds. Bl. a. til Stiftst.: Fra ”Bøtøgaarden” vaiede Rødflag; Tilstanden var ubekjendt, en Baad var gaaet derover, men ei kommen tilbage; kun saaes de store Kornstakke og døde Faar at være drevne over mod Byen. Af Gaardens Arbeiderhuse saae jeg Tagene rage frem over Vandet; Befolkningen maa gaae tabt; fra det paa det saakaldte Skjælby Fang adspredte Smaahuse vil høres sørgelige Historier. Tabet af Menneskeliv var ei bekjendt; man nævnede mig den gamle Jens Smed med Hustru og Søn samt Huusmændene Hans Lander og Morten Lidse som Omkomne. – Den 15de Novvbr: Om Avlsgaarden ”Frisenfeldt” hørte jeg, at den havde været stærkt medtaget, og at 500 Faar ere gaaede tabte, ligesom ogsaa at flere Steder ude paa Odden vare ødelagte, dog uden Tab af Menneskeliv. – Paa ”Bøtøgaarden” var Flaget stadig heiset; imidlertid vare Folk, Heste og Køer frelste, Faar og Sviin derimod druknede. Af Befolkningen i de omtalte Arbeiderhuse vare 2 reddede og 11 forulykkede. De dødes Antal blev nu angivet til 20; men udentvivl er det større og det saameget mere, som der mangler Kundskab om flere udsatte Steder. – I Gjedesby Sogn paa Sydfalster ere 24 Huse og Gaarde sporløst forsvundne, 65 aldeles ubeboelige og kun 9 i Byen, deriblandt Skolen, nogenlunde beboelige. 20 Mennesker fra Gjedesby Sogn ere druknede, kun 12 Lig ere fundne; 3 Familier ere aldeles uddøde og 94 Familier ere huusvilde.

Nakskov den 19de Novbr. (Naksk. Av.) Stormflodensødelæggende Omfang for vor Egn lader sig nu temmelig nøie bestemme. De Oplysninger, der overalt indløbe fra de forskjellige Sogne og Egne, sætte det uden for al Tvivl, at 2/3 af Lollands Sønderherred have staaet under Vand,medens Nørreherred, hvis Kyster ikke grændse til Østersøen, hvor Vandstanden i det Mindste var 4 fod høire end Nord om Landet, er atter den sydlige Deel meest hærget, ganske naturlig fordi Vandet i Østersøen naaede en saa overordentlig Høide, og Orkanen tildeel bar paa Landet. De Efterretninger, der i de første Dage indløb fra Egnen om Gloslunde, maatte man stille sig tvivlende over for, saa gyselige vare de i deres Enkeltheder og Heelhed; men de have desværre senere bekræftet sig i deres fulde Omfang. Gloslunde Sogn har i bogstaveligste Forstand været komplet overskyllet og Tilstanden derude er saaledes aldeles fortvivlet. Vandet Skyllede fra Syd ind over Egnen en heel Miil op i Landet, og overskyllede ved Baadesgaard endog Strækninger, der ligger 12 fod over Daglig Vande. Ved  Baadesgaard og Gabrielsminde mødtes Stormfloden fra Nord og Syd og afskar saaledes for en Tid den vestlige Deel af Landet til en Ø- I Gloslunde Sogn ere neppe 10 Gaarde blevne staaende, medens en stor Deel af Sognet har havt mere end 9 Fod Vand over sig og her er Alt ruineret, bortskyllet, sporløst forsvunden, baade Ejendom og Mennesker. Der er i Sognet druknet 26 Mennesker, muligvis endnu flere, som man savner Efterretninger om. Halvøen Hummingen, der skyder sig ned mod Syd i Østersøen, er nu fuldstændig overskyllet og bliver neppe nogensinde Land mere. Alle Beboerne der ere druknede; Hele Familier, Mand, Kone og 6 – 7 Børn ere sporløst forsvundne med Huus og Eindele, opslugte af Bølgerne.  Hoby har været Skuepladsen for lignende Rædselsscener; et Par af disse vil vi anføre. En Mand og Hustru flygtede for Vandet op paa taget af deres Bolig, men Floden steg; man saa dem holde hinanden trofast i Haanden med Døden for Øie; da skiltes Huset, bølgerne rev konen med sig paa en Deel af Bygningen, der forsvandt i Østersøen, medens Manden blev tilbage paa resten og senere paa vidunderlig Maade frelstes ved en Bjelke, hvorpaa han drev om. En gammel Kone søgte ligeledes sin Tilflugt til Taget;  men Huset styrtede sammen og hun faldt ned paa en Væv, der flød under hende, til hun naaede ef Piletræ¸ i Toppen af det tilbragte hun Natten i Selskab med sin Kat, som havde tage Sæde paa hendes Skulder, medens Bølgerne brusede om Hende, først om Morgenen blev hun frelst i en Baad. Ved Oversvømmelsen af ”Saxfjed” drev 11 Mennesker om paa et Tag, der gyngede rundt paa Bølgerne, hvert Øieblik truede med at skilles ad; først seent naaede man at frelse dem med Baade, der paa Vogne vare hentede fra Maribo og Søholt, og da de ulykkelige kom iland og slap Dødsangsten, faldt de deres Redningsmand om Halsen og græd af Glæde. En lignende Ødelæggelse som den, der har ramt Gloslunde og omliggende Sogne, har ogsaa hjemsøgt Kramnitze og Riddertoften, der i en forfærdentlig Grad og hvor flere Mennesker ere druknede.

 

Skibsefterretninger.Fra Nykjøbing paa Falster berettes under 17ds. I Stiftst: Det er nu desværre vist, at Galeasen ”Margrethe” heraf Byen er total forlist. Skibet synes ar være ituslaaet paa Hirtsholmens Nordvestrev, hvor Bundstedet findes, og Capitainens Lig er drevet iland paa den nærliggende ø Græsholmen. Den saaledes bortfaldne Capitain Lorens B. Roed vil Ikke blot blive tungt savnet af sin unge Hustru, der sidder tilbage med en talrig Flok  smaa Børn, og af sine gamle Forældre og andre nære Slægtninge, men hans Tab vil blive beklaget i en udbredt Kreds af Venner og Bekjendte, der havde lært at skatte hans Bravhed, Dygtighed og Retskaffenhed. Iblandt Skibets Mandskab var der endnu et flink ungt Menneske herfra Byen, Frederik Hansen, der efterlader sig en sørgende Moder og Søskende.

Besætningen paa den i Nyborg indbragte Galease fra Assens, hvilken sidste var funden drivende som dødt Skib ved Omø, er i Søndags ankommen til Nyborg, omtrendt samtidig med Rhederen, en Skibsbygmester fra Assens. Besætningen, 2 Mand, er reddet af Skipper Jørgensen fra Slipshavn.  (Nb. A.)

Fra Svendborg berettes den 19de i ”Sv b. Amtst.” Igaar modtoges den sørgelige Tidende, at Jagten ”Fredshaabet”, Skipper Fr. Nielsen heraf Byen, paa Reisen herfra til Kjøbenhavn med Stykgods, under Stormen i Onsdags er Kastet iland ved Kindinghoved i Nærheden af Nyord. Ifølge Meddelelse fra Stedets Øvrighed er Ladningen ødelagt.

Rudkjøbing den 21de November

Opfordring til Godgjørenhed.

Vi henlede Opmærksomheden paa en Opfordring paa Avisens første Side fra en i Magleby Sogn sammentraadt Understøttelses-Commitee.

Paa et igaar her i Byen afholdt Møde vedtoges det efter lang Forhandling, at der paa Langeland nedsættes en Commitee af 7 Mænd med det at Virke for en National Indsamling ved frivillig Bidrag, men som dog først og fremmest søger at afhjælpe den øieblikkelig Nød paa Langeland . Til Commiteen valgtes: Borgmester Sager, lehnsgreve Ahlefeldt-Laurvigen, Kammerjunker Neergaard Gmd. M Madsen i Kulepile, Gmd. H. I. Nielsen, Torpe, Bmd, M. P. Christensen i Fuglsbølle og Gmd. H. I. Hansen i Skebjerg. Det skal være os kjært at modtage Bidrag og Besørge dem efter Boernes Ønske.

En Livsfarlig Seiltur.

Uddrag af Rudkjøbing Byraads forhandlinger

I mødet den 20de Novenber. Foretoges:

Sag angaaende Indsamling af Bidrag til de Vandlidte ved Stormfloden den 13de ds.

Det vedtoges at fordele Indsamlingen mellem Raadets Medlemmer saaledes: C.C. Nielsen samler i Brogade, Torvets søndre Side og Ruestræde; Bauer i Østergades søndre side; Krøyer i Østergades Nordre Side til Nielsens Magasin paa Torvet og Møllemarken;  Buch i Ramsherredsgade; Bendixen i Sidselbagersgade og søndre Side af Nørregade; P. E. Petersen i Ørstedsgade, Nørrebro og Kohaven; Melsen i Nørregades nordre Side og Blindestræde; P. Larsen i Grønnegade, Smedegade, Viinkældergade, og Stolen.

 

Da jeg ved Stormfloden har lidt stor Skade,

Da jeg ved Stormfloden har lidt stor Skade, vil jeg lade Slægt og Venner vide hvordan jeg har det. Vi har Gudskelov dog Livet og Alle et godt Helbred. Det er fem Aar siden jeg fristede samme Skjæbne, men dog ikke saa haard som denne, da der var den største Flod, noget Menneske kan Huske, hvorfor jeg laver mine Sager efter saadan en Flod. Da den blev saa stor, at Husene omstyrtede, var Alt forgjæves, og det Hele blev til Vrag, mit Fartøi Ligeledes; men det var dog ikke det Haardeste for mig. Om Morgenen tidlig gik jeg ud for at eftersee hvordan mit Gods var, - Alt ødelagt. Jeg mødte en Mand, som godt kjendte min Nød; men paa min Anmodning negtede han at modtage et af mine Kreaturer, med det for mig nedslaaende Svar, at han ingen Plads havde. Dette var det haardeste for mig i den hele Ulykke. Dog, Gud være lovet! Jeg fandt snart et Menneske med Hjerte for næstens Nød, ja mange, som kom mig hjælpende i møde, hvorfor jeg er ved godt Mod og haaber den gode Gud hjælper nok igjen. Glæden blev stor, da jeg fik et Hjem saa godt, at jeg ikke har havt det saa godt i mit eget. En Mand tog ikke alene mit Kreatur, men min hele Familie, hvorfor jeg beder ham modtage min og Mines inderste Tak.

Hans Jensen. Bogø.

Langelands Avis Fredagen den 22de Novbr 1872

Høivandet og Stormen Ifølge ”Naksk. Tid.” hidrøre upaatvivlelig de Barnelig, som ere ilanddrevne paa Langelands Østkyst, fra Gloslunde Sogn.

Fra Gloslunde Sogn paa Lolland skrives til ”Sj. Fkt.”: En Mand og Kone med 7 Børn druknede alle. Kirken og Præstegaarden kom dog ei under Vand. Men det er ogsaa godt, at der er Ly for nogle af de Huusvilde; dog kan Sognet ikke selv hjælpe alle de Nødlidende.

  Til Kiel er indkommen en Fransk Skonnert, den medbragte en Dreng, som ved Indløbet til Fjorden var bleven funden drivende i Søen paa Taget af et Huus, som Stormfloden den 13de ds, havde omkastet og bortført.

Skibsefterretninger. Rønne den 18de Novbr. Fra Allinge meldes den 14de: I den frygtelige Orkan igaar indstrandede her i Nærheden 3 Skibe, nemlig: Om Morgenen Kl. 8 Barkentineren ”David”, Capt. Henning af Riga, dr. 315 Reg. Tons, ladet med Kul fra England til Hjemstedet. Mandskabet, 9 Mand reddedes tildeels ved Redningsapparaternes Hjælp;

Kl. omtrendt 11 om Formiddagen Briggen ”Caladonia”, Capt. Douglas af Montrose, dr. 216 Reg. Tons, ballastet fra Kjøbenhavn til Bernois. Af Mandskabet, 9 Mand reddedes de 8, medens én druknede.  Skibet itusloges strax. Begge disse Skibe strandede paa Hammeren, en lille Qvartmiil Nord for Sandvig.

Kl 1 indstrandede ved Tein Skibet ”Medora”, Capt. A Thomasen af Christiansand, dr. 300 norske Læster, ladet med Tømmer fra Sundswall til England. Af Mandskabet, 15 Mand, reddedes kun en 17 aarig Dreng, medens de øvrige druknede. Skibet itusloges ligeledes strax.  (Bornh. A.) 

Fra Nyborg i Byens Avis:

Lavvande.

Beretning

Fra Comiteen til Indsamling paa Langeland af Bidrag til de Vandlidte i Danmark. Comiteen har ved sin Formand, Borgmester Sager, tilskrevet samtlige Sogneraade i Langelands Herreder Følgende:

Paa et igjennem de offentlige Tidender indvarslet Forsamling i Rudkjøbing under Gaars Dato blev besluttet at foranledige en Indsamling af Bidrag til Lindring af den store Nød, der i flere af Kongerigets Landsdele er foraarsaget ved Stormfloden den 13de d. M. Det vedtoges at nedsætte en Bestyrelse af 7 Medlemmer, hvilken har valgt mig til Formand og Kasserer.

I Overeensstemmelse med den tagne Bestemmelse tillader jeg mig paa den samlede Bestyrlses Vegne at henvende mig til det ærede Sogneraad med Ønsket om, at Raadets Medlemmer enten selv eller ved andre Mænd, som dertil maatte være villige, snarest muligt vilde danne en Commitee, hvis Hverv det skal være, deels at foranstalte Indsamling i Kommunen hos dens Beboere ved en Collect, der bæres om i Husene, deels at anstille de Undersøgelser, der maa anses nødvendige for at bestemme Uddelingen af den Understøttelse, der kan ydes af de Midler, der blive til Raadighed. Det er vel vedtaget af Forsamlingen, at Indsamlingen af Bidragene paa Langeland skal betragtes som en Deel af den almindelige nationale Virksomhed, der forbereder sig over hele Riget. Men ligesom man hat troet, at paa denne Maade de Nødlidende ogsaa her paa Øen ville bedst faae Deel i den almindelige Velgjørenheds Gaver, saaledes har man paa den anden Side antaget, at man ikke burde afvente en saadan ligelig Fordeling, og at man burde uopholdelig begynde at lindre den største øieblikkelige Nød her paa Øen ved de Midler, som allerede staae til Raadighed. Bestyrelsen udbeder sig derfor af Sogneraadet Forslag i denne Henseende, idet man har tænkt sig, at den første Hjælp bør bestaae i Understøttelse til den nødvendige Beklædning og til Sengeklæders samt andet uomgjængeligt fornødent Bohaves Anskaffelse, Ligesom til Fødemidler og Brændsel, forsaavidt Manglen paa disse Ting er en Følge af den Paagjældende overgaaede Ulykke, medens det er en Selvfølge, at den Trang, hvis Afhjælpning paa Grund af dens Aarsager henhører under den almindelige Fattigvæsens Omraade, ikke kan komme i Betragtning.

Forsaavidt der er Spørgsmaal om Huses Istandsættelse, ønskes ogsaa Meddelelse, ihvorvel Bestyrelsen ikke endnu veed, i hvilket Omfang man kan, i denne Henseende, idetmindste for Øieblikket, forskaffe de Nødlidende Hjælp

At Bestyrelsen ønsker at handle saa hurtigt og kraftigt som muligt, behøver jeg ikke at tilføje, men dette vil ikkun skee i samme Forhold som Understøttelsen indsendes fra Sognene.

Den første Indsendelse af Gaverne forventes ved Udgangen af næste Uge.

Bidragene ville blive bekjendtgjorte under navn i de offentlig Tidender.

Ligeledes har formanden tilskrevet Centralcommiteen i Kjøbenhavn følgende:

I dag har dannet sig for Langeland en Commitee til at indsamle Bidrag til Lindring af den ved Stormfloden den 13de d.M. frembragte Nød. Uagtet Mange have lidt ødelæggende Tab her paa Øen, har man ikke troet at burde afslutte sig saaledes, at den indkomne Hjælp skulle ubetinget betragtes alene som Hjælp for Øen Beboere. Man har betragtet Ulykken som gjældende hele Folket og derfor antaget, at Hjælpen ogsaa fra lidende Dele bør forenes i den fælles Virksomhed, som Centralcommiteen repræsenterer.

Imidlertid ligger det i Sagens Natur, at man ikke kan samle Bidragene, uden samtidig at imødekomme de begrundede Krav paa hurtig Hjælp, og det er derfor vedtaget at handle i Overeensstemmelse hermed. Men for at dette kan skee i Harmoni med Centralcommiteens Anskuelser, undlader jeg ikke som den locale Commitees Formand paa dennes Vegne at anmode Centralcomiteen om dens Ytringer i denne Henseende uden Ophold meddeele og navnlig om hvorvidt det antages, at man kan gaae, uden at komme i Strid med de Regler, der ville blive fulgte ved den almindelige Uddeling.

Hr. Greve Christian Ahlefeldt-Laurvigen,

Brolykke.

  Tillad mig, Hr Greve, i dag at tilstille Dem et offentlig Brev.

De ytrede paa Mødet igaar gentagne Gange stærk Tvivl om, at den Sum, der ville indkomme fra Langeland, ville, være tilstrækkelig til at afhjælpe endog blot den værste Nød her paa Øen. De lagde vel Mærke til, at en Stemme ganske gnavent svarede: ”Jo!” Jeg følte Trang til bestemt at modsige Dem; men da jeg føler mig udygtig til at indlade mig i offentlige, mundtlige Debatter, taug jeg der.

Det kan ikke være Dem ubekjendt, hvilken storartet, rørende Godgjørenhed, der alt har udviklet sig i Deres eget Sogn,- Der er jo Bønder der, som strax have ydet 10 a 15 Rd. Og endda taget et Par Børn i Føde for Vinteren. See, dette bliver jo 50 Rd. Jeg kan meddele Dem, hvad jeg fra paalidelig Kilde har erfaret, at en Bonde Nord fra, en Mand med Hjertet paa det rette Sted, vil yde en lignende Sum, og saaledes, dette skal De nok faae at see, vil det blive over det hele Land. Elendigheden kan godt fattes , fordi man ikke seer den med egne Øine. Ingen vil her, som sædvanligt, smaaligt og karrigt spørge: ”Hvad har Peer eller hvad har Poul givet?” Enhver ikke skadelidt Mand vil give af Hjertens Lyst og efter yderste Evne. Hvad kommer det ogsaa mig ved, hvad Andre give eller ikke give. Jeg giver saaledes, at jeg endda nogenlunde kan forliges med Gud og min Samvitteghed. Her har Vorherre banket paa Hjertedøren, saa det høres.

Pas nu paa, Hr. Greve! Der vil indkomme fra Langeland 3 Gange saameget, som den fattige Sum, De engang kom til at Nævne.

Gaver til de Vandlidte

Om Orkanen og Stormfloden

Den 13de. Hedder det i ”Møns Folkebl,”: For hver Dag der hengaar, indløber der stadig Beretninger om nye Ulykker. Hver ---- dag sender den Fraadende Sø Vidnesbyrd om sin Graadighed ind paa vore Kyster. Ved en Vandring fra Ulvshale Nakke, langs Nordfeldt, Klinten, Budsemarke, Hjelm til Grønsund tælles ikke mindre end 77 større Skibe, som deels ere opkastede paa Strandenbreden, deels ligger og hugger paa Revlerne af Søen. Tømmer, Bræder, Planker, Tjæretønder, større og mindre Vragstykker af stolte Seilere, danne et forfærdelig Kaos langs Kysten og næsten skulle holde det for umuligt, at menneskehænder skal faa Tid til ar ordne dette Virvar. Skarer af Søfolk færdes heri Gaderne, som prise sig lykkelig ved at være undgaaet den visse Død. Byens Borgere eller Commissionairer alle sammen, baade Kjøbmanden, Smeden, Tømren, Skræderen, Sadelmageren, osv. Farer omkring for ar tinge Arbeidsfolk til ”Vores Skibe”; men dette er nok ikke saa let en Sag, da Dagleiren forlanger fra 3 indtil 8 Rd., om Dagen. Malere og Værtshuusholdere ere blevne Toldasistenter med en Løn af 10 Mark daglig – de finder, det at være Embedsmand, er bedre end at stryge med Pensslen og skjænke halve Baiere. – I Søndags jordedes her Liget af et Menneske, som blev fundet i en Brik, der kom drivende i Løverdags ind under Ulvshale. – Fra Petersværft skrives til os, at samtlige derboende Fiskere har mistet deres Baade og Fiskeredskaber. En Baadfører Kristen Hansen herfra Byen laae netop fortøiet der ved Broen og havde tillige Anker i Strømmen, men det kunne ikke holde ham, Baaden gik over Skibsbroen og op i Skoven, hvor han fortøiede ved de levende Træer. Kalvehave nye Færge gik samme Vei tillige to der hjemmehørende Fartøier, det ene med en Dreng onbord. Øen Langø er deelt i flere Dele.

 

Istandsættelse af Vandflodens Ødelæggelser.

 

 Rudkjøbing den 23de November

Jordefær

Søndagen den 24 November 1872

Regjeringens Passivitet

 

Stormflodens Ødelæggelser

I ”Nakskov Av.” hedder det: Saavidt det lader sig omtrendtlig bestemme har Stormfloden alene i Sønderherred ødelagt Værdier for vistnok en Million Rd. I Kappel Sogn er Skaden anslaaet til 116000 Rd. – Fra Nyord skrives til ”Møens Flkbl.” den 17ds.: Søen Nord for Nyord, i en Strækning af 2 Miil, er et Fladvand med grunde og Revler, hvor man med daglig Vandet selv meget langt ud fra Kysten, kan vade med Støvler. Paa disse Grunde staae hen ved 20 Skibe, alle store Barker og et Par Brigger, grundstødte i den frygtelige Orkan den 13de ds., og der er vist næppe Haab om at faae et eneste af dem flot igjen. Lasten er Mærkelig nok Trælast i dem alle, naar undtages et engelsk Jernbarkskib, som staaer fast i en lille Bøsseskuds Afstand fra den saakaldte Bredeholm, der danner det nordøstlige Punkt af Nyords Enge. Dette Skibs Ladning skal være Sild og er, som fler af de mange Andre, inddrevet uden Besætning. Naar man fra Møllebakken paa Nyord seer ud over Søen mod Nord og Nordøst, faar man Indtryk af at have en Valplads for sig. Hist seer man et stort Skib ligge aldeles paa Siden, Masterne ligge i næsten horizontal Linie med Vandet, Seilstumper og Tougværk pidsker frem og tilbage. Længere ude sees ligeledes to store Skibe med Bunden iveiret; den ene skal være en tysk Brig, det andet en svendsk eller Norsk Bark. Jeg troer ikke, at Kjøbenhavns Rhed efter sin mindeværdige Aprildag kan have frembudt et frygtligere Ødelæggelsessyn. Hele Kysten er bedækket med Tømmer, Vandfade, Vragstumper osv., selv Søen er endnu ganske forplumret af Stormen og gamle Søfolk sige naar man taler derom: ”det vil vare længe inden hun bliver klar igjen”. Man har begyndt at bjerge fra et enkelt Skib herovre, men det er baade et besværligt og farefuldt Arbeide, selv i gunstig Veir, og blæser det blot lidt fra Østen, kan slet Intet gjøres. 4 Huse herpaa Øen ere tildeels ødelagte og bortdrevne.

En uventet Glæde.

 

Rudkjøbing den 24de November

Jordefær

Redningsmænd.

Bagenkop

Tilmeldes os, at de to i stormen den 13de ds. derfra Bortdrevne Dæksbaade nu vides at være i Behold. ”Neptunus” er af en svensk Brig indbragt til Sønderborg og ”Haabet er indkommen til Fredericia. – For resten intet Nyt.

Opfordring til Langelands Beboere.

Som en Følge af Stormfloden den 13de d. M. er især Østkysten fyldt med Masser af Gjenstande, der ere bortdrevne fra de andre Øer. De ere af forskjellig Beskaffenhed, og der er af mange Beboere, og navnlig Sognefogederne viist en høist anerkjendelsesværdig Omhu for det Fundne. Man har været ledet af den rigtige Tanke, at det er anden Mands Ejendom, bortrevet under en almindelig Ulykke, at det er helligt Gods, der bør betragtes og bevares i al Uegennyttighed, for at det, enten i Enkeltheder eller som fælles Værdi, saameget som muligt kan komme de Skadelidte til gode.Men der er desværre ogsaa dem, der i denne Henseende ere ligegyldige, og er der Grund til at antage, at Begjærligheden har ledet Nogle til paa forbryderisk Maade at tilegne sig det fremmede Gods.

Jeg finder mig derfor foranlediget til at advare Enhver mod at beholde det Fundne, og opfordre Alle til samvittighedsfuldt at anmelde til Sognefogederne. Jeg maa tillige anmode alle Velsindede om med Omhu at bevare Godset i bedst mulig Tilstand, navnlig ved at fremme Tørringen af Sengeklæder og deslige. Det ligger i Forholdets Natur, at man ikke øieblikkelig kan befrie Vedkommende fra denne Omhu. Ogsaa af den Grund er dette ikke muligt, at de Skadelidte endnu ikke kunne vide, hvor de kunne finde deres Eindele, og tilmed have saa meget at tænke paa i Hjemmet. Jeg maa derfor bede alle Langelændere om ved Siden af den Medfølelse, som vises ved at yde Gaver til at lindre Nøden, ogsaa at gjøre vores Ø værdig til den Roes, der ligger i at have forstaaet, hvilken Pligt der paahviler den med Hensyn til det fremmede Gods, der paa denne overordentlige Maade er betroet dens samvittighedsfulde Varetægt.

Rudkjøbing Byfoged og Langelands Herreders Cointor den 25de Novbr. 1872

 

Tirsdagen den 26de November 1872

De Vandlidte.

Indsamlingen i Hovedstaden af Bidrag til de Vandlidte er nu naaet op til 130.000 Rigsdaler. Ved en Bekendtgjørelse af 23de dm. fra Postvæsnet frigjøres alle Pengebreve og Pakkeforsendelser til Commiteerne for Indsamlingen af Bidrag til de Vandlidte.

--Som ”B:T”. erfarer, har Hs. Maj. Kongen, efter Culturministeriets Indstiftning, allernaadigst bifaldet, at der ved alle Gudstjenester maa intil Videre ved udsatte Bøsser eller Tavler eller paa anden  passende Maade ved Udgangen af Kirkerne gives Menighederne Leilighed til at Yde milde Gaver til Afhjælpning af den ved Stormfloden den 13de d. M. foraarsagede Nød.

Hs. Exellenca Grev Bille-Brahe til Brahesminde har ifølge ”Fb. Av.” tilstillede Hjælpeforening 300 Rd. Til Understøttelse af de Vandlidte i Faaborg.

Godseier Carlsen paa  Gl. Kjøgegaard sagdes at have erklæret sig villig til for egen Regning at lade de ham tilhørende, ved Stormfloden beskadigede Huse istandsætte. Denne Meddelelse er tildeels urigtig. Dagens Sammenhæng er ifølge ”Sj.Fkt.” denne: Godseieren lod en Mand i Kjøge fremsende et Overslag over de med Istandsættelsen forbundne Omkostninger, men da han fandt, at disse udgjorde et større Beløb end han ønskede at afsee til de vedkommende Familier, lod han Godsforvalter Damkier affatte et nyt Overslag, hvorefter Erstatningsbeløbet udgjør mindst 7 Rd. 3Mk. Og i det Høiste 35 Rd. Da vedkommende Leire imidlertid ikke kunde faae deres Boliger istandsatte for det tredobbelte Sum, seer Udvalget for Indsamling af Bidrag til de Vandlidte sig nødsaget til at tilflyde Resten til Bedste for Disse. Godseieren opnaar herved en ligefrem Fordeel, nemlig at faae sine gamle faldefærdige Huse istandsatte ved Andres Bistand, hvorledes han vinder Udsigt til ved Ledighed at kunne faae høiere Leie. Hans Bidrag til de Vandlidte vil saaledes for ham i Tiden bære gode Renter.

Stormfloden

 

 

Vidunderlig Redning.

Indtil 40 Jordarbeidere antages ved Inddæmningen af Magleby Noer Onsdagen den 27de Novbr. Og indtil 70 Mandagen den 2den december.

Tak

Vi Undertegnede ville af Hjertet takke Herr Hansen af Rudkjøbing Bymølle, som saa godhedsfuld meldte os den store Fare, hvori vi befandt os ved Srormfloden den 13de ds. og for sin udviste Barmhjertelighed ved at bære os igjennem det brusende Vand i den stærke Storm og bringe os paa tørt Land, da vi gamle svage Mennesker vist ellers vare omkomne. Han skal stedse blive i vor Erindring saalænge vi leve og Gud Fader i Himmelen vil belønne ham derfor.

Rasmus Jensen og Kone i Spangehuset. 

Stormfloden.

Ifølge ”Naksk. Av.” for 25de ds. vides det nu bestemt, at der af beboerne i Gloslunde og Græshave Sogn er druknet 24 Mennesker foruden to tydske Fiskere, der omkom ved Kramnitse under forsøget Paa at redde Andre. Der er i Sognene Druknet omtrendt 80 Kreaturer, 8 Heste, 30 Sviin og et Par Hundrede Faar. 6 a 7 Huse ere aldeles forsvundne, fuldstændig bortskyllede uden saa at sige at efterladte noget Spor om tidligere Tilværelse; i over 50 Huse mangler alle Væggene og Indboet er ødelagte, hvad der staaer af dem, egner sig kun til at rive ned eller falder efterhaanden ned af sig selv; foruden disse ere en stor Deel Gaarde, hvis Antal ikke kan opgives, i høi Grad ramponerede og Indboet, blandt Andet en stor Deel Korn, ødelagt.

Der er meddelt ”Naksk. Av.” et Træk af Mod og Sømandsdygtighed, som er udviist under Orkanen den 13de ds.., og som fortjener at Kjendes i en videre Kreds. Den lille Lystkutter ”Ecko”, der eies af en Rigmand paa Fyen, laae til Ankers under Feiø, da Stormen kom. Der var kun en Mand ombord i Kutteren, den anden var gaaet i Land; i Stedet for nu at sætte Kutteren paa Land med sikker Udsigt til at frelse sit Liv, stak den ombordværende Mand Ankeret fra sig, det ikke længere kunde holde, satte Seil til og gik modigt til Søs. Medens Stormen rasede voldsomt og en forfærdelig Sø væltede sig i Østersøen og Langelandsbæltet, saae Lodserne paa Albu med Forbauselse og Beundring det lille Fartøi kommende Nord fra fare gjennem Bølgerne saa nær Kysten som muligt forbi Nakskov Fjord og Albu sydpaa og overalt klare sig udmærket; den Ombordværende Mand passede ikke alene Seil og Ror, men det kunde iagtages, at han uafladelig loddede under Farten og brugte Søkortet, da Kysten var ham fremmed, og han undgik ogsaa med beundringsværdig Sikkerhed til en Vig ved Vesternæs, hvor han styrede ind og kastede sit ene tiloversblevne lille Anker og red Resten af Stormen af uden Havari. Næste Dag kom hans Kamerat ombord over Land og kutteren gik nu stolt til Søs igjen. Den kjække Sømands navn vides ikke, men Lodserne beundre i lige høi Grad Fartøiets fortrindelige Evne til at bjerge sig i Søen og Førerens udmærkede Sømanddygtighed og Aandsnærværelse, der F.eks. ledede ham til, da han passerede Nakskov Fjord, ikke at styre ind til Byen, hvor han uden Tvivl vilde være gaaet til Grunde, men trøstig af fortsætte Kursen Sydpaa til han fandt en hensigtsmæssig Ankerplads.

Rudkjøbing den 28de November.

Stormfloden

Stormfloden den 13de dennes har paa Langelands Østkyst bortrevet ikke ubetydelige Jordarealer, ligesom ogsaa i Skovene ved Søkanten omkastet eller oprevet store Træer. Der er paa forskjellige steder ved Vandets Magt i Klinterne udgravet store Huler, som strække sig mange favne ind i Landet, og disse Udhulninger maa Tid efter anden sikkert antages at ville styrte sammen. Alene paa Magleby Sogns Østkyst anslaaes Tabet af Jord til cá 15 Tdr. Land, der deels er bortskyllet, deels blevet bedækket med saa tykt Lag, Læs i tusindviis, af Sand og Gruus, at Markerne neppe nogensinde mere, i hvert Fald ikke i mange Aar, ville blive til at dyrke. En Mand i nævnte Sogn, som havde 4 Tdr, Land, har mistet eller faaet ødelagt ved Sand og Gruus omtrendt en Tønde Land. Vandstanden under Stormfloden paa Øens sydlige Østkyst er opgivet os at have været 6 Alen (her ved Rudkjøbing c. 4 Alen) over daglig Vande. Hans Mikkelsens Gaard, der ligger temmelig høit østen for Brolykke, var aldeles omringet av Vand, som stod ind i Bygningerne. Flere Baade bleve kastede heelt op til Gaarden, en temlig stor Baad endog ca. 100 Alen forbi samme. I Magleby stod Bandet op til Skolens Gavl og trængte ind i Kostalden.

 

 

Fredagen den 29de November 1872

Stormfloden.

Stormfloden. Beretningen fra Gloslunde. (Sluttet, see forrige Nr,) Langt værre seer det imidlertid ud, naar man kommer ned ved Overkjørselen til Lilleskovsland. Tilvenstre ligger et Huus uden Vægge og uden Tag. Paa det nøgne Loft tilbragte Familien hele Onsdag og Torsdag Nat, medens Bølgerne hvert Øieblik truede med aldeles at overkylle Huset, og de Nærmestboende kunde høre Familiens Raab om Hjælp. Noget paa den anden Side Træbroen stod tilhøire for Overkjørselen et tildeels ny opført Huus, tilhørende Hans Sok og beboet af ham og hans Familie. Det er nu aldeles forsvundet, og Intet – aldeles Intet – er blevet tilbage, som kan fortælle om, at her ligger en heel Families fleraarige Slid og Anstrengelser begravet; Vander overskyller Byggegrunden, og kun et Par Stikkelsbærbuske viser det Sted, hvor Huset har staaet. Tilhøire og til venstre, hvor der har været deels Pløjemarker, deels Eng, der er nu intet andet end en stor Sø. Nogle faa Hundred Alen Længere frem, men paa tørt Land, ligge nogle faa Rester af et ligeledes forsvundet Huus; Foden af Skorstenen, nogle Muurbrokker spredte hist og her – det er Alt. Her boede Jacob Christensen; han og Familien reddede ligesom den Foregaaende Livet; men Alt, hvad han ellers eiede, indbefattet en Ko, er tilligemed Huus og Indbo er drevet ad Østersøen til. Vi følge Veien fremad, lade et Par Huse noget tilhøire ligge til paa Tilbageturen og dreie af til venstre, og saa igjen tilhøire, og vi befinde os nu paa Humminge Land, Sønderherreds yderste Forpost ud imod Østersøen og det af Stormfloden meest hærgede District i Gloslunde. Kast Blikket tilhøire, og idet vi betræde Humminge Land, vil Du strax tæt op til Landeveien finde Levninger af et bortskyllet Huus, der tilhørte R. P. Christensen, men var heldigvis ubeboet. Det har derfor ikke saameget Krav paa vores Opmærksomhed som Ruinerne af et andet Huus, der ligger længere frem i Terrainet. Her boede Frederik Hjuulmand med sin Hustru. Vi talte med Manden oppe ved Kirkegaarden. ”Ja, jeg slap da med Livet, men min Kone – hende har Østersøen taget”, tilføiede han med Suk og førte Haanden til Øiet. ”Vi havde søgt Frelse paa Loftet over Sovekammeret; men det knagede og bragede i Huset, saa vi troede, det skulde styrte omkuld. Da mente min Kone, at det Sikkereste var at krybe over i Foderladen, og vi vare netop lige kommet derover, da et heftigt Vindstød i Forening med en stærk Bølgegang skildte Huset i to Dele, Jeg blev af et sammenhængende Lag af Taget Kastet ind paa Loftet igjen og herfra saae jeg den fraskilte Deel af Huset tumle omkring i Bølgerne med min Kone begravet under Taget.” Saaledes lød den stakkels Mands simple og troværdige Beretning. Vi stode nu ved den tilbagestaaende Deel af Huset, og ganske rigtig – der hængte endnu det Stykke af Taget over Foderladen, som havde været Mandens Frelse, og svaiede for Vinden. Tilvenstre og noget syd herfor er Pladsen, hvor Rasmus Jensen Musses Huus havde staaet; heraf findes imidlertid ikke Spor. Familien bestod af 9 Medlemmer, nemlig Mand og Kone og 7 Børn. Men Ingen kjender de nærmere Omstændiheder ved deres Skjæbne, og der er Ingen af dem tilbage, der kan skildre den Dødsqval, som denne Ulykkelige Familie har udstaaet, inden Østersøens kolde Vover lukkede sig over dem alle. Østen herfor boede en Mand, ligeledes ved Navn Rasmus Musse, en Fætter til den Foregaaende. Heller ikke af hans Huus findes der mindste Spor; men han reddede sig med Familie over til en af Naboerne, hvis Huus holdt sig, det vil sige: Vægge, Døre og Vinduer blev flaaede i stykker, Kreaturerne ere druknede og Indboet og øvrigt Inventarium er bortdrevet. Denne Bemærkning gjælder for øvrigt samtlige Gaarde og Huse paa Humminge. Vi vende tilbage til Veien. Idet vi springe over Grøften, opdage vi tydelige Spor af et tungt Legeme, der har Skrabet tværs over Grøftvolden og Henad Marken; følge vi dette Spor, der peger den imod Østersøen, saa finder vi betegnet ved enkelte Muurbrokker samt en lang Strimmel besaaet med Byg og Hvede, Hvilket Alt sandsynligvis betegner den Vei, som Fr. Hjuulmands Foderlade har taget. Følge vi Veien et lille Stykke længere frem, befinde vi os snart paa Humminge Sandklitter, imod hvis Fod Østersøens Bølger daglig Brydes, og hvis Flade med sædvanlig Vandstand befinder sig heninod 8 Fod over Vandspeilet. Ovenpaa denne af Naturen dannede Dæmning, der strækker sig Humminge rundt, var der af Beboerne opført en 4 Fod høi Jordvold, og i Ly heraf laa en heel Række menneskelige Boliger, der nu deels ere forsvundne, deels ligge i de sørgeligste Ruiner. Den første Ruin vi støde paa, betegner det Sted, hvor Johan Rasmussens Gaard har staaet. Rundt om Gaarden havde denne driftige Mand, for yderligere at beskytte den, opført en høi og forsvarlig Jordvold; denne er nu aldeles sløifet, og Omgivelserne vise i det Hele ikke det minste Spor af, at Fliden og Vindskibeligheden her havde bygget en Bolig, der Kunde yde den Paagjældende Ly for Alderdommen. Han er netop nu i færd med rydde op i denne forvirrede Masse, og den dybe Alvor, der staaer præget i hans Ansigt, viser, hvad han føler i dette Øieblik, medens han betragter Levningerne af sin ødelagte Velfærd. Han fortæller os, at Stormfloden kom saa hurtig, at hans Eiendom i et Nu var omflydt af dybt Vand, han og hans Familie maatte derfor lade Alt istikken og hurtig bestemme sig til at søge Ly paa Høstænget. Igjennem et Hul i Taget saae han herfra, hvorledes flere af Husene forsvandt i Bølgerne, medens ethvert Vindstød bragte hans Eget Ophavssted til at vakle og truede ham med Død og Undergang. Det maa i Sandhed have været en skrækkelig Sitiuation, og som han fortalte, havde den ogsaa efterladt et saa dybt Indtryk paa ham, at da han den næste Dag gik ned i Gaarden, var han flere Gange gaaet frem og tilbage, forinden han opdagede, at Gaardens ene Længde var aldeles forsvundet. Selvfølgelig er Bohave og Alt, hvad, hvad han i øvrigt eiede af rørlig Gods, drevet bort. Det Samme glælder den ved Siden af ham boende Niels Peter Smed, his ene Huuslænge ligeledes er bortskyllet, og hvor Ødelæggelsen i det Hele ganske er den samme. Længere henne under Sandbrinken laae et Huus, tilhørende Proprietair Sørensen paa Mosegaard, Manden, der beboede det, arbeidede paa Mosegaard, og Konen var ene hjemme. I Vand op til Brystet maatte hun vade hen til Nabohuset, der beboedes af en Enke med 8 Børn, og kort efter at hun var kommet herhen, blev det af hende forladte Huus løftet af Bølgerne og ført ud i Østersøen. Kun Logulvet betegner det Sted, hvor det har staaet - - ellers er Alt forsvundet. Fornævnte Hans Jørgensens Enkes Huus er vel blevet staaende, men hvilken rædselsfuld Stilling maa det ikke have været for de to ulykkelig Qvinder med de 8 ulykkelige Børn!  Og hvilket Syn, naar man betragter Huset og dets Omgivelser! Ikke en væg, Vindue eller en Dør hverken udvendig eller indvendig og ikke et Stykke Bohave; paa Marken ligger 3 døde Faar og en Ko, og imellem Huset og Sandbrinken staae to større Baade paa ret Kjøl i en forvirret sammendrevet Masse af Hø, og Halm, Klædningsstykker osv.! Fortsætte vi Vandringen langs Sandklitterne, støde vi bestandig paa Bohave og Vragstumper af Bohave. Her staaer en Kane, hist en Klædekiste, der ligger en splintret Spinderok, og her finder vi en Dukke – Himlen maa vide, om dens lille Herskerinde ligesom Dukken er blevet opslugt af Bølgerne! Ved at dreie af fra Bringen tilhøire kommer vi igjen over paa Lilleskovsland, og her støder vi paa nogle faa Levninger af et bortskyllet Huus, der beboedes af Hans Skrædder. Denne Familie maatte redde Sig over til Naboen Jens Hansen Lindhartsen, hvis Bolig ligger noget høiere. Alligevel er dog ogsaa hans Huus ødelagt, og for at komme indenfor, maa man vade igjennem en Dyndmasse af opblødte Muursten. Bohavet bortdrevet, Vægge, Vinduer og Døre sønderslaaede – det samme Ødelæggelsens Billede, hvoraf vi snart have set mere end nok. Manden og Konen, et Par halvgamle Folk, have taget Station paa Høloftet; de ville og kunne ikke forlade deres Bolig. ”Mit Tab er 1500 Rd.”, siger han med et Blik paa sin ødelagte Eindom; ”min Hest fik jeg reddet, men 3 fede Køer, 7 Faar og 1 Griis – de ligger der, døde og værdiløse.” Vi trøstede ham med, at han vel ville faae Erstatning enten paa den ene eller anden Maade, men han rystede pa Hovedet og brast i Graad. ”Jeg og min Kone ere nu for gamle til at begynde forfra”, tilføiede han, ”og hvorlangt skulle vi med en ødelagt Eiendom og fire tomme Hænder ogsaa komme?” Hvad skulde vi svare? Med et bevæget Sind og bestormet af allehaande Følelser forlod vi denne Ødelæggelsens og Hjemsøgelsens Skueplads; vi tænkte paa de mange Lykkelige Mennesker, der kunne sidde i en luun Stue og læse de sørgelige Beretninger om Ulykken, medens Præstens Ord fra Kirken klang i vort Øre: ”Hvad I have gjort imod en af disse mine mindste Brødre, det have I gjort imod mig.”

--Ifølge ”Faab. Av.” er paa Avernakø af Gaarfæster Chr. Jensens Lod c. 3 Tdr. heelt bortskyllede; hans øvrige Jord var næsten ganske oversvømmet, hvilket ogsaa var Tilfældet med Huusfæster R. Munks, og har taget megen Skade af Havvandet og det opskyllede Gruus. Beboerne af disse 2 Steder maatte allerede om Formiddagen see at redde Livet ved at tye til høire Egne. 4 Huse bleve saagodtsom ødelagte af det indskyllende Vand, og de stakkels Beboere mistede det Meste af deres Indbo, Brændsel, Fødemidler etc., der enten er drev bort eller fordærvedes. – I disse Dage er til Nævnte Ø blandt Andet inddrevet en død Hest samt en Kiste med Linned. I denne var der ogsaa 3 Sølvskeer og en Guldring. Paa en af Sølvskeerne stod Petersdorf. Og paa en Auktionsregning Burg, det synes at være kommet fra Femeren.

Skaden i Flensborg By og Amt angives af ”Flensb. N. Z.” til over 1 ¼ Million pr. Dollars.

Rudkjøbing den 29de november

Ilanddreven Baad. En ny Baad, med Grøn Kant, uden Seil eller anden Indventarium, er den 14de dennes inddreven paa Østkysten af langeland, ved Steengade Skov, og kan af Eieren, uden nogen som helst Godtgjørelse, afhentes hos Skovfoged Mads Hansen i Steengade. Baaden antages under Stormfloden at være dreven fra Lollands Kyst. For Oplysnings Skyld anføres, at Fortøiningspælen Hænger i en Line ved Baaden og at der i samme findes en Kakkelovnsplade.

Tirsdagen den 3die December 1872

Smuk Træk

 

Om Stormflodens Ødelæggelser paa Baagøhar ”Ass. Av.” nu modtaget følgende nærmere Meddelelse: Stormfloden, som den 13 November, saa skrækkelig hjemsøgte en stor Deel af Danmarks Kyster, har ogsaa hidført Nød og Elendighed paa Baagø. Kl. 10 Formiddag begyndte Vandet at gaa op paa denne Ø og styrtede frem med en Saadan Hurtighed, at omtrendt tre Fjerdedele af Øen stode under Vand Kl. 12 Middag. Vandet trængte ind fra Nord, Vest og Sydøst og afdeelte Øen i tre smaa Øer, faa at man tvers over Øen kunne seile ind i Baagø By. I flere Huse og Gaarde paa de oversvømmede Strækninger havde man stor Møie med at frelse Kreaturerne; i en Gaard druknede 8 Køer, i et Huus 2 Køer og 1 Griis; i et andet Huus 1 Griis, og de døde Dyr skylledes gjennem Aabningerne ud af Husene. 15 Faar druknede paa Marken og stor Ødelæggelse anrettedes paa Boligerne, Ind og Udbo, som itusloges af de nedfaldende Mure og bortskyllede af Havet. Fler Familier bleve for længere eller kortere Tid huusvilde, en stor Deel Ildebrændsel og over 100 Tdr. Kartofler opslugtes af Bølgerne, og Fourage og Kornstakke bortskylledes og for Størstedelen ødelagdes. Dæmningerne, som hidtil havde beskyttet Øen for Oversvømmelse, bleve ødelagte og ved Vandets Udløb i Dæmningen ved den nordøstlige Side af Baagø By blev der gjort en Dybde i Jordbunden af over 2 Alen. Tang og Sand førtes op paa Markerne og den derved anrettede Skade vil formeentlig ikke i en nær Fremtid kunne blive afhjulpen. – Sluttelig meddeles, at en Familie maatte, for at frelse Livet forlade Bolig og Alt hvad den Eiede og over 100 Favne gaae igjennem 1½ Alen dybt Vand for endelig at naae hen til Møllerens Eiendom, hvortil de stakkels Mennesker ankom i en høist nødlidende Tilstand.